Sansning eller oplevelse er en evig udløsning af "årsag" og "virkning"
1100. Før vi går videre i "tankens" passage og udvikling igennem kredsløbet, bliver det nødvendigt for os at dvæle lidt ved selve sansningens princip.For at kunne "sanse" må man være et "levende væsen".Noget, der ikke kan "sanse", kan ikke være et "levende væsen".Nævnte væsen er jo netop "levende" i kraft af dets evne til at kunne "sanse".Da "sansningen" igen er oplevelsen af "årsag og virkning", er den en evig funktion, idet ingen "virkning" kan opstå uden en forudgående "årsag", og ingen sådan "årsag" kan eksistere uden at være identisk med "virkningerne" af en atter igen forud for disse "virkninger" eksisterende "årsag" og således fremdeles.Hvis der havde været et tidspunkt, hvor der slet ingen "virkninger" eksisterede, kunne de jo umuligt danne nogen "årsag", og uden "årsag" ville der jo umuligt kunne danne sig nye "virkninger".En absolut stilhed eller ubevægelighed ville eksistere.Men en absolut ubevægelighed eller stilhed er jo det samme som et "dødpunkt", en absolut "død" eller et "intet", ud af hvilket der umuligt vil kunne komme "noget".Total "ubevægelighed" eller "stilhed" kan ikke frembringe "bevægelse", og uden "bevægelse" ingen "skabelse", ingen manifestation, ingen sansning eller oplevelse og dermed ingen "tænkning", bevidsthed eller liv.De "levende væseners" livsoplevelse eller "sansning" er således en evig eksisterende funktion, en evig skiftende udløsning af "årsag og virkning".Og denne udløsning er altså identisk med stoffernes kredsløb, hvis stadier her i "Livets Bog" kendes som "spiralkredsløbets" seks stadier, der igen er bevidsthedslivets eller livsoplevelsens seks forskellige faser.
Tilbage til forsiden
Forrige