1097. Hvad er da "fuldkommenhed" eller "genialitet"? - "Fuldkommenhed" eller "genialitet" er, som vi nu skal se, "tankens" fuldstændige kontakt med tilværelsens seks grundenergier, hvilket igen vil sige: "livet". Er da ikke alle "tanker" i kontakt med "livet"? - Nej! - En "tanke" er ikke i fuldkommen kontakt med livet, hvis ikke den udtrykker en kulminerende viden om kredsløbets seks stadier og de igennem disse stadier kulminerende to mentale poler eller foreteelser, vi kalder "lys" og "mørke" eller henholdsvis betegner som "det gode" og "det onde", "fuldkommenhed" og "ufuldkommenhed". Hvis "tanken" ikke har kulmineret i disse to poler eller stadier, har den ikke passeret hele kredsløbet. Og da den ikke har passeret hele kredsløbet er den ikke blevet præget eller omformet til at udtrykke en ligevægt (harmoni) imellem samme kredsløbs seks grundenergier og vil således kun kunne fremtræde som "ufærdig", der igen er det samme som "ufuldkommen". "Tanker" kan således være "ufærdige". En "tanke", der ikke er "færdig", har altså ikke passeret kredsløbet, og kan således kun repræsentere en lokalitet eller en bestemt distance i dette. Men en bestemt distance i kredsløbet er igen således kun en bestemt distance i "udvikling" og dermed i "fuldkommenhed". At udtrykke denne begrænsede distance som kredsløbets helhed er at manifestere "usandhed". Og vi er her kommet til det mest fremtrædende direkte kosmiske svar på det store og hidtil i historien utilstrækkeligt besvarede spørgsmål: "Hvad er sandhed"? - Da kredsløbets fulde distance er passagen igennem de seks grundenergiers domæner, og disse seks domæner udgør selve "livets helhed" eller dets fremtræden i hele dets altomfattende strålevæld, er det klart, at ingen som helst "tanke", der repræsenterer et lokalt stadium af denne "helhed", kan repræsentere andet end et lokalt eller begrænset udtryk for denne "helheds" strålevæld, hvilken "helhed" jo udelukkende kun kan være "den absolutte sandhed" og dermed den absolutte "fuldkommenhed" eller "genialitet".
      Men da visse perspektiviske forhold i det "levende væsens" sansestruktur i en vis udstrækning betinger, at individet kun er i stand til at opfatte nævnte lokalitet som udgørende "helheden", opstår her i samme udstrækning princippet "usandhed" i dets bevidsthed. Denne "usandhed" i individets tankeudfoldelse udgøres således ikke blot af det, der udtrykkes ved det gammelkendte begreb: "løgnen", men er i virkeligheden identisk med alt, hvad der kommer ind under begreberne: "primitivitet", "ufuldkommenhed" og "naivitet". Alt, hvad der kommer ind under begreberne: "det onde", "forfølgelse", "bagtalelse", "vrede", "hævn", "indignation" eller kort sagt, alt, hvad der udtrykker "ukærlighed" eller "inhumanitet", kan umuligt fremtræde på anden måde end som begrænsede eller mangelfulde udtryk for kredsløbets og dermed for livets "helhed". Alt, hvad der kommer ind under nævnte begreber, vil derfor være "falske" og dermed "usandhed", hvor de gøres identiske med "helheden", eller kulminationen af livets højeste idealer. Og vi har således her fået et fuldstændigt og urokkeligt fundament, ud fra hvilket vi er i stand til at måle eller analysere enhver "tankes" fuldkommenhedsgrad eller identitet med den absolutte "sandhed". Vi har set, at skalaen for al "udvikling" og derfor også for "tankens" udvikling urokkeligt strækker sig fra primitivitet og kulmination i brutalitet og vold eller inhumanitet og derfra videre til højintellektualitet og kulmination i sympati, kærlighed eller humanitet. I samme grad som "tanken" udløser sig i brutalitet, vold og inhumanitet, mangler der virkninger af kredsløbets højere grundenergier i dens udløsning. I samme grad som disse virkninger mangler i udløsningen, blotter samme udløsning således som kendsgerning, at den pågældende "tanke" endnu ikke har passeret nævnte højere grundenergiers stadier i sit kredsløb og derfor i tilsvarende grad kun kan være "usandhed", hvilket altså vil sige: et "ufærdigt" og dermed "ufuldkomment" udtryk for "livets helhed" eller "absolutte sandhed".