Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1094

1094. Da al sansning beror på et perspektivisk forhold, hvilket vil sige: en sanset tings forhold til det sanseområdes centrum, igennem hvilket den er sanset, bliver enhver sansning eller oplevelse dermed af naturen absolut nødsaget til at være "individuel", idet jo intet væsen kan udgøre det oplevende centrum i andet sanseområde end dets eget. For en hvilken som helst oplevelse vil det derfor gælde, at dens fremtræden, karakter og natur i virkeligheden er en beskrivelse af eller et udtryk for den oplevede tings forhold til centrum i det oplevende væsens sanseområde. Når et væsen siger om et andet væsen, at det er "ondt", udtrykker det altså i virkeligheden dermed kun den særlige "stedbetegnelse", som nævnte væsens handlemåde har fået i dets sanseområde. Nævnte sanseområde strækker sit terræn fra "periferi" til "centrum" og udgør jo et cirkelformigt eller rettere et kugleformigt område. En hvilken som helst oplevelse af en ting må således finde sted indenfor dette område. Udenfor nævnte område kan individet umuligt opleve noget. Om tingen skal befinde sig i periferi eller centrum eller på et andet "sted" imellem disse to yderpunkter vil være afhængigt af det oplevende væsens eget "opholdssted" i selve "spiralkredsløbet". Hvor som helst individet bevæger sig hen på det fysiske plan, vil det stadigt omkring sig have sit sanseområde eller sin sansehorisont, men denne horisonts detaljer vil ikke stadig være de samme. I samme grad som individet bevæger sig fremad, bliver detaljerne mere og mere tilbage for at forsvinde bag horisontens synsrand, medens nye kommer frem og mere og mere nærmer sig centrum for der at udøve afgørende indflydelse på væsenets viljeføring og hele oplevelse af livet. Tingene flytter således ikke med i vor bevægelse. Akkurat på samme måde forholder det sig med vor mentale "bevægelse" fremad. Detaljerne eller tingene i vort sanseområde flytter heller ikke med her. Da vi, mentalt set, ustandseligt bevæger os fremad og således aldrig nogen sinde "står absolut stille", vil alt, hvad vi sanser eller oplever, ligeså ustandseligt være i færd med at skifte plads indenfor vort sanseområde. Det, der før var fjerne, utydelige detaljer i periferiens tågedis forude, er senere blevet til klare og skarpt aftegnede realistiske detaljer i centrum, ligesom disse skarpe detaljer igen senere fortaber sig i periferiens fjerne tågedis bagude. Da en hvilken som helst oplevelse af en ting må gennemgå denne passage fra periferi til periferi, passerende centrum, kan den således ikke erkendes eller sanses uden netop i kraft af, at den i oplevelsesøjeblikket udgør en eller anden "stedbetegnelse" i nævnte passage. Medens "stedbetegnelse" for fysisk sansning betyder "afstand", betyder den på det kosmiske plan "tilstand". En tings passage gennem vort sanseområde markeres således ved overfor sanserne at gennemgå en række "tilstande", hvilket igen her vil sige: "forvandlinger". Og da det er disse "forvandlinger", der lige akkurat markerer "kredsløbet", bliver vi her vidne til, at en "oplevelse", lige fra den begynder i horisontens yderste synsrand forude, til den forsvinder bag samme horisonts yderste synsrand bagude, gennemgår nøjagtigt det samme princip som det, det "levende væsen" selv er underkastet, nemlig selve "reinkarnationsprincippet". "Oplevelsen", der igen i sin dybeste analyse fornemmes som "tanke", må således ligefrem, for at blive total og fuldkommen, gennemgå selve spiralkredsløbets princip.

Forrige

Næste