"Det levende væsens" forskellige former for fremtræden, såsom: planter, dyr, mennesker etc. er realistiske perspektivforhold
1091. Det "levende væsen" er her blevet synligt som udgørende et "mikroudsyn" fra en af "sansebjergets" afsatser.Men da det således udgør et eksisterende "udsyn" fra en af "sansebjergets" afsatser, bliver dets fremtræden som "plante", "dyr", "menneske" osv. en urokkelig realitet.Ingen af disse former for fremtræden er illusion, men udgør derimod en realistisk "udsigt" fra hver sit eget specielle punkt på "sansebjerget".Man kan således ikke benægte et "dyrs" eksistens som "dyr", idet et "dyr" i virkeligheden kun er en bestemt reaktionsmåde overfor sanserne.Hvis denne ikke er realistisk, er de andre former for reaktioner overfor sanserne, såsom "menneske", "plante" og "mineral" ligeledes uvirkelige.Og når de er uvirkelige, eksisterer der ingen sansning og dermed intet liv.Men denne opfattelse viser sig jo netop at være illusion, idet den udgør lige akkurat modsætningen til det, der er en urokkelig kendsgerning, nemlig dette, at "livet" og dermed de "levende væsener" eksisterer.Men ligesom "planters", "dyrs" og "menneskers" eksistens er en urokkelig kendsgerning, således bliver det også en kendsgerning, at et "levende væsen" kan være "ondt", "uretfærdigt", kan være en "skurk", en "bandit" eller "forbryder", lige såvel som det kan være "godt", "kærligt" og "helligt" osv., idet disse former for manifestation eller liv jo også er realistiske perspektivforhold.De udgør afsatsens lokale forholds særlige reaktionsmåder overfor sanserne.
Tilbage til forsiden
Forrige