De levende væsener udgør individuelle "mikroudsyn"
1090. Men indenfor selve afsatsens område er der mange mindre former for høje eller lave udsigtspunkter, der ganske vist er så små, at de ikke forandrer perspektivet i "storhorisonten", men derimod i stor udstrækning er bestemmende for det enkelte væsens syn på det andet enkelte væsen.Det ene væsen kan nok se eller sanse, at det andet væsen f.eks. er et "menneske", "dyr" eller en "plante", men det kan derimod ikke altid sanse det andet væsens særlige karakter i sin helhed.I visse tilfælde kan det kun skelne de grove nuancer i denne karakter, medens forskellige ujævnheder, tankebølger, eller tanketåger i dets egen bevidsthed forhindrer det i at se de finere nuancer i nævnte karakter.Det sanser og bedømmer derfor det pågældende væsen efter de grove bevidsthedsnuancer, det kan sanse, bedømmer det undertiden som en "forbryder", "skurk", et "ondt" væsen, "dum" eller "naiv" eller lignende, selv om væsenet har aldrig så mange gode egenskaber.Dem er det jo af perspektiviske grunde ganske forhindret i at se.Derimod kan der være et andet væsen, der af perspektiviske grunde kan være forhindret i at se de dårlige eller grove bevidsthedsnuancer ved nævnte væsen, men har derimod i overdådig grad udsigt til de "gode" og "fine" nuancer i dets karakter f.eks. "forbryderens" eller "skurkens" elskede.Dette væsen vil da bedømme førstnævnte væsen som et "godt", "kærligt" og "klogt" og "begavet" væsen.Vi ser således her stor perspektivisk forskel i to væseners udsyn, skønt de befinder sig på samme afsats på "sansebjerget".Disse væseners bedømmelser eller opfattelser af hverandre indbyrdes udgør afsatsens "mikrohorisonter", hvilket altså vil sige: de enkelte individers "udsyn".Vi vil derfor her udtrykke de levende væsener som "mikroudsyn".Den afsats, på hvilken der forekommer størst perspektiviske forskelle i disse "udsyn" eller væsenernes indbyrdes bedømmelse af hverandre, er den, vi udtrykker ved "dyreriget".Indenfor dette rige eller denne afsats på "sansebjerget" er der et væld af hindringer for klar og fri udsigt.Derved opstår de perspektiviske forhold, der gør det dræbende princip til "idealisme", til "levebrød", til "retfærdighed", til "kærlighed" og virkelig "kærlighed" til "umoral", "naivitet", "uretfærdighed" og "fornedrelse".På "sansebjergets" andre afsatser, er "mikroudsynene" mere i harmoni.De perspektiviske forhold er gunstigere for udsynet til medvæsenerne.Disse bedre perspektiviske forhold kulminerer på "sansebjergets" afsats nr. 5 (den guddommelige verden).Nævnte afsats udgør således "sansebjergets top".Her er der intet i det perspektiviske forhold, der lader "det dræbende princip" fremtræde for sanserne som "idealisme" og dets modsætning "kærligheden" som "primitivitet", "synd" og "fornedrelse".Da der tillige er udsyn ned over alle "bjergets" afsatser og dermed udsyn over de levende væseners hele vandring fra afsats til afsats, får man her helhedsbilledet af det "levende væsen" og dermed af selve "bjerget", hvilket vil sige: verdensaltet og Guddommen.Det er dette helhedsbillede, der udgør "kosmisk klarsyn" og gennemstråler det "levende væsen" som "den hellige ånd".
Tilbage til forsiden
Forrige