Livets Bog, bind 4
"Det levende væsen" er en verden for sig, som er absolut virkelighed for samme væsen
1084. De levende væsener er således hver især udgørende en lille verden for sig. Og denne væsenets egen verden er den eneste eksisterende virkelighed for samme væsen. Ingen som helst detalje i den lille verden kan være "illusion". Den har nemlig udelukkende kun kunnet blive til i kraft af sansning. Da sansning igen er det samme som en fornemmelse, og fornemmelse kun kan eksistere som reaktionen af sanseområdets berøring med en eller anden i forhold til nævnte område fremtrædende kontrast, må denne kontrast jo have været en realitet, thi hvorledes skulle sanseområdet ellers være kommet til at reagere? - Sanseområdet kan naturligvis ikke reagere for et "intet", men udelukkende kun for et "noget".