Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1081

1081. Da en ting virker stærkere eller fordrer "større" pladsområde i selve oplevelsen, jo mere den befinder sig nær sanseområdets centrum, og omvendt jo mere den befinder sig i nævnte områdes periferi, opstår her urformen for "størrelse". Men da materiekombinationerne igen indenfor disse størrelser eller størrelsesbegreber kan være mere eller mindre fortættede, opstår herved urformen for "fasthed" og "porøsitet". Men idet de indenfor størrelsesbegreberne eller rumområdet fremtrædende materier kan være mere eller mindre fortættede, opstår her urformen for det, vi udtrykker ved begrebet "vægt". En ting med samme størrelse eller udvisende samme rum kan således være "tungere" eller "lettere" end en anden ting af samme størrelse eller rumfang, alt eftersom dens indhold er mere eller mindre fortættet end dennes. Vi skal ikke her komme nærmere ind på de timelige sansemetoder, men blot fremhæve, at når tingene i sanseområdet både kan være mere eller mindre "nær" eller "fjern" fra sanseområdets centrum og fra andre detaljer i det samme område og ligeledes kan være "lettere" eller "tungere" end andre ting i nævnte område, har vi her det princip, hvorpå al sansning beror. Uden dette princip ville sansning være totalt umulig. Det er nævnte princip, vi kender som "kontrastprincippet" indenfor sanseområdet. Hvis alle ting var lige store, vejede det samme, havde samme farve etc., hvad skulle så markere detaljernes begrænsning, der igen er det samme som tingenes "synlighed" eller tilgængelighed for sansning? - Denne tingenes "begrænsning" eller "synlighed" opretholdes udelukkende af dette princip, der er det samme som "perspektivprincippet", der igen har sin uroprindelse i "X2", som vi senere skal komme tilbage til.

Forrige

Næste