1080. Al "bevægelse" er således identisk med jegets tilknytning til materien, og bliver derved udtryk for et "levende væsens" funktioner, dets tænkning og den herigennem fremtrædende jongleren med materien og skabelsen af "livets oplevelse". Og vi er dermed helt fremme ved den rent fysiske sansning, hvor "bevægelserne" igen inddeles i mange forskellige hastigheder og arter. Det er disse "bevægelsesarter", vi kender som sanseindtryk, som farve, som faste, flydende, luftformige og stråleformige materier, som organismer og legemer etc. Da hver sådan "bevægelse" eller materieart også er en "begrænsning", bliver den udgørende et rumafsnit, der ligesom "fortid" og "fremtid" kommer til at udvise en særlig placering i sanseområdet. Men disse placeringer kommer ikke alene til at udgøre et "foran" og "bagved" i selve "nuet", men også et "foran" og "bagved" andre bevægelsesarter eller foreteelser i sanseområdet. Og efter disse placeringer kommer de altså til at gøre sig mere eller mindre gældende i forhold til centrum i samme område. Der opstår herved "afstandsbegrebet". Nogle foreteelser er "nær ved" centrumsområdet, andre er "langt borte" fra samme område. Og vi har her for os urformen "nær" og "fjern", der igen nærmere kan præciseres ved "mål".