Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1070

1070. "Evigheden" er således ikke udgørende noget som helst i retning af en skabt foreteelse, men er udelukkende kun det levende væsens "jeg". "Evigheden" er ikke noget, der er "udenfor" det levende væsen, men er det levende væsens egen dybeste bestanddel, er den akse, er det fundament, omkring hvilken "tiden" eller "livet" bevæger sig. Tilsammen udgør "tiden" og "evigheden" en uadskillelig enhed. Denne enhed er heller ikke noget, der eksisterer "udenfor" det levende væsen, men er det levende væsen selv. Og noget som helst andet eksisterer ikke. Uden "tid" og "evighed" intet "levende væsen", og uden det "levende væsen" ingen som helst eksistens af "tid" og "evighed". Og hermed er det levende væsens identitet og udødelighedsanalyse urokkeligt funderet i selve den uforgængelige virkelighed.

Forrige

Næste