Livets Bog, bind 4
Enhver form for oplevelse kan kun eksistere som et "tidsbegreb". Alt, hvad der ikke er "tid" og derfor ikke kan være "nuet", er utilgængeligt for sansning
1068. Som vi her har set, kan "fortid" og "fremtid" udelukkende kun eksistere som "tænkte" foreteelser i "nuet". Alt, hvad der udgør realistisk, praktisk oplevelse er det absolut eneste, der kan udgøre "nutid" eller "nuet". Dette vil igen sige, at "nuet" dækker hele det levende væsens bevidsthed eller tankesfære. "Fortid", "fremtid" såvel som "nutid" eksisterer dermed udelukkende kun som det levende væsens samlede "oplevelse af livet". Ingen som helst direkte oplevelse kan eksistere eller blive til udenfor "fortid", "fremtid" eller "nutid". Men da disse tre foreteelser er det samme som det, vi kalder "tiden" (nogen anden form for tid eksisterer jo ikke), og det levende væsens samlede oplevelse af livet udelukkende kun kan bestå af disse tre foreteelser, vil det samme væsens "oplevelse af livet" og "tiden" være identisk. Udenfor denne oplevelse eksisterer "tiden" absolut ikke. Da "oplevelse" er det samme som "livet", bliver "tiden" og "livet" udgørende den samme foreteelse. En hvilken som helst eksisterende foreteelse, der er tilgængelig for oplevelse eller sansning, kan således ikke eksistere uden at være en lokalitet i "tidens" eller "nuets" førnævnte tre afdelinger: "fortid", "nutid" eller "fremtid". Dette gælder som nævnt alt uden undtagelse. En hvilken som helst form for rum, vægt, størrelse, bevægelse, en hvilken som helst skabt ting, det være sig et hus, en maskine, en klædning, ja, det være sig ligeledes en organisme, et medvæsen, et menneske, et dyr, en plante eller et mineral osv., er i realiteten kun et "tidsbegreb". I det øjeblik en sådan ting ikke netop er et "tidsbegreb", eksisterer den ikke indenfor nogen som helst oplevelse. Enhver ting må, for at kunne opleves, være identisk med "tiden". Dette vil igen sige, at alt, hvad der eksisterer som bevidsthed, tanke eller oplevelse af livet, eller alt, hvad der er tilgængeligt for sansning, er i sin højeste fremtræden kun manifesteret "tid", der i form af "fortid", "nutid" og "fremtid" er det samme som "nuet". Alt, hvad der ikke er "tid" og derfor heller ikke kan være "nuet", er utilgængeligt for direkte sansning.