Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1067

1067. Det er ovennævnte "punkter" i kredsløbet, såvel i de enkelte som i serieoplevelserne, der betyder alt i selve livsoplevelsen, ja, hvad ville den være uden disse? - Disse punkter har alle uden undtagelse deres modsætning, som ligger udenfor "nuet", hvilket vil sige, at de ligger udenfor den realistiske, praktiske oplevelse i nævnte "nu" og kan derfor kun udgøre midlertidige "tænkte" foreteelser. Hvis et menneske således i sin praktiske handlemåde er "kærlig", udgør denne handlemåde væsenets "nu". Det kan ikke i det samme "nu" være det modsatte. Det kan kun have været "ukærligt" før eller efter dette "nu", men i det samme "nu" kan det umuligt være "ukærligt", ligeså lidt som det på én gang kan være sulten og mættet. Ethvert begreb, der dækker en analyse, kan således umuligt dække andet end "nuet". Enten må det dække den ene eller den anden af de to modsætninger. Det må udtrykke "noget" enten som "ondt" eller "godt", "stort" eller "lille", "tungt" eller "let", "løst" eller "fast" osv. Det kan ikke dække begge kontraster på én gang. Noget, der er lige så ondt, som det er godt, lige så stort, som det er småt osv., har jo ingen analyse, men må blive lig "X". Absolut intet kan i det samme "nu" udgøre modsætningen til sig selv. Alt, hvad der eksisterer som kontrast til "nuet", kan i dette "nu" umuligt udgøre andet end en "tænkt" foreteelse. Alt, hvad der ligger udenfor "nuet", kan således kun eksistere eller opleves i nævnte "nu" som "tænkte" kontraster til "nuet". Disse "tænkte" kontraster danner tilsammen to områder, hvoraf det første udgør "fortiden" og det andet "fremtiden". De før "nuet" fremtrædende realistiske oplevelser er således i "nuet" blevet til "tanker" i form af "erindringer", ligesom de efter "nuet" forekommende, realistiske oplevelser i "nuet" kun eksisterer som "tanker" i form af mere eller mindre rigtige "formodninger". Disse to store foreteelser eksisterer altså ikke under nogen som helst form for det levende væsens "nu" på anden måde end som "tænkte" foreteelser. "Fortiden" og "fremtiden" er således ikke fysiske foreteelser, men er i "nuet" udelukkende "åndelige" i deres fremtræden. Kun selve "nuet" kan være realistisk, praktisk oplevelse. Men denne praktiske oplevelse vil øjeblikkelig efter sin manifestation være forvandlet til "fortid" og dermed fuldstændigt forsvundet fra selve de rent realistiske oplevelsers plan for det oplevende væsen og eksisterer nu udelukkende kun i dets tankesfære, hvilket igen vil sige: i dets bevidsthed. Men denne til "tanker" eller bevidsthed omdannede "fortid" fortsætter dog sin energis svingninger i "nuet" på en sådan måde, at der i dette danner sig mere eller mindre tågeagtige billeder af eller tegn til disse svingningers fortsættelse ud over "nuet". Disse tågeagtige billeder af denne udenfor "nuet" fortsatte virkning af "fortiden" eksisterer altså i "nuet" som den "tænkte" "fremtid".

Forrige

Næste