Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1066

1066. Med ovennævnte erkendelse som kendsgerning, er det let at holde sig fri af tankedrillet. Det er således åbenlyst, at det levende væsens liv udelukkende er en kombination af "evigheden" og "nuet". "Evigheden" er dets "jeg" og "nuet" dets oplevelse af livet. At "evigheden" er den side ved det levende væsen, der er uforanderlig og derfor er stilhed, er jo en selvfølge. Noget, der er foranderligt, kan jo umuligt være evigt. At "nuet" udelukkende må være identisk med den side ved det levende væsen, der er foranderligt, bliver ligeledes en selvfølge. Noget, der ikke kan forandres, kan hverken have fortid eller fremtid, thi hvad skulle da markere disse to foreteelser? - Og hvor ingen fortid eller fremtid kan markeres, kan der heller ikke eksistere nogen oplevelse af "nuet". "Nuet" kan således kun eksistere som identisk med det kortest mulige "midlertidige". Hvilke som helst detaljer i livets oplevelse vil således hver især kun eksistere som noget "midlertidigt" og må ustandseligt forsvinde for at give plads for noget "efterfølgende", hvilket jo bliver til kendsgerning igennem "årsag og virkning" og "kredsløbet". Når vi derfor siger om det "levende væsen", at det er "kærligt", eller det er "ukærligt", det er "hadefuldt" eller "misundeligt", det er "naivt", eller det er "højt udviklet", vil det her være let at se, at det er den foranderlige side ved det "levende væsen", det er det "midlertidige", det er "nuet", vi udtrykker. Det er en særlig midlertidig detalje eller et punkt i foranderligheden, manifestationen, der igen er det samme som "livets oplevelse", vi opfatter eller tilkendegiver. Men da foranderligheden igen er det samme som kredsløbet, er det altså et særligt midlertidigt punkt i dette kredsløb, vi med hvert af de nævnte manifestationsformer udtrykker. Det er navnet på den bevægelsesart (manifestationsform), der i oplevelsesøjeblikket udgør jegets "nu", der tilkendegives ved udtryk som: "kærlig", "ukærlig", "højt udviklet" eller "naiv" osv. Det er en hel serieoplevelse af beslægtede manifestationsformer, hvilket igen vil sige: beslægtede former for oplevelser af "nuet", vi kalder "planter", "dyr", "mennesker", "racer", "rovdyr", "fugle", "fisk" osv.

Forrige

Næste