1059. Men hvis vi nu går den modsatte vej og opfatter denne væsenets "X-tilværelse" som opløsende alle "timelige" realiteter og gørende disse til uvirkelighed indenfor selve oplevelsessfæren, er vi ligeledes her offer for en illusion eller et "tankedril", hvilket vil sige tankeforvirring.Hvis man siger, at noget ikke er kærligt indenfor denne oplevelsessfære, hvilket vil sige: indenfor det daglige liv, påstår man jo det modsatte af kendsgerningen eller benægter realistiske fakta.Det samme er naturligvis tilfældet, hvis man benægter, at noget er ukærligt, at noget har alder, at noget er udenfor kredsløbet.Ja, hvis man ligefrem påstår, at der ikke er "evig indvikling" eller "evig udvikling" til, udtrykker man også i høj grad sin tankeforvirring eller mentale uformuenhed angående klarlæggelsen af det levende væsens sammenspil af dets "timelige" og "evige" eksistens. Selve livets oplevelse kan jo kun eksistere som erfaringsoplevelse.For hver oplevelse, der indgår i væsenets bevidsthed, vil det jo være imod kendsgerningen at påstå, at denne bevidsthed ikke er blevet forøget med denne oplevelse.Men det er jo lige så urokkelig en kendsgerning indenfor selve livets oplevelse, at enhver tilføjelse til en ting betyder tingens vækst.Og enhver tilføjelse af erfaringer til et væsens bevidsthed vil således være mental vækst, der igen urokkeligt er det samme som "udvikling".Men da væsenet "evigt" skal leve i en "timelig" tilstand, og denne tilstand netop udelukkende er baseret på erfaringstilegnelse eller mental vækst, og denne mentale vækst indenfor det daglige "timelige" liv ikke kan opløses eller udslettes, idet "det skete" da måtte kunne gøres "usket", hvilket jo er en total umulighed indenfor oplevelsessfæren, vil begrebet "evig udvikling" således her kun kunne eksistere som et absolut logisk udtryk for denne foreteelse.
Tilbage til forsiden
Forrige