Livets Bog, bind 4
Hvorledes de "skabte ting" bliver synlige som "illusioner"
1056. Det, vi udtrykker som "dyret" eller "mennesket", er således blot nogle i det levende væsens evige eksistens forekommende lokalforeteelser, ligesom akkurat det samme er tilfældet med det, der udtrykkes i alle andre almindelige former for begreber i det daglige liv. Hvis vi siger om et væsen, at det er smukt, eller det er mindre smukt, det er stort eller lille, det er højt udviklet, eller det er primitivt, gælder disse udtryk kun organismen og bevidsthedsudfoldelsen. Det er materiekombinationen og den herigennem udløste energiorganisering, der er smuk eller mindre smuk, stor eller lille, højt udviklet eller primitiv osv. Det levende væsen eller "evige noget" eksisterer jo ganske udenfor hver enkelt af disse foreteelser, idet det eksisterede både før, samtidig med og efter den enkelte foreteelses eksistens. Og da denne eksistens udenfor foreteelsen er "evigheden", kan den lille tidsperiode, hvor foreteelsen eksisterede, kun blive af så lille en vægt eller betydning, at den absolut intet tæller i forhold til det vældige panorama, der er identisk med det levende væsens øvrige eksistens. I denne øvrige eksistens ligger livsprincippets evige kredsløb og dermed foreteelser, der i lige så høj grad udtrykker modsætningen til de foreteelser, der udgør det levende væsens nuværende fysiske og mentale fremtræden. Er denne fremtræden af en sådan natur, at vi udtrykker den som ond, primitiv eller djævelsk, så vil der uvægerligt, ifølge kredsløbsprincippets evige love, der former væsenets evige eksistens som en bevægelse fra mørke til lys og fra lys til mørke, i denne evige eksistens, der ligger udenfor væsenets nuværende fysiske og mentale fremtræden, være foreteelser, igennem hvilke det samme evige væsen har manifesteret modsætningen til sin nuværende fremtræden, og hvor denne altså vil være at betragte som værende ligeså god, højintellektuel eller guddommelig, som den nu er det modsatte. Og det er i kraft heraf, at dets nuværende fysiske og mentale fremtrædens foreteelser bliver illusoriske. Noget, der på én gang er ligeså godt, som det er ondt, ligeså intellektuelt som det er primitivt, og ligeså djævelsk som det er guddommeligt, er jo slet ikke hverken ondt eller godt, primitivt eller højintellektuelt, djævelsk eller guddommeligt. Det kan kun være lig "X" i sin evige natur.