974. Men hvortil denne overdådighed af mættelse? – Hvorfor får gudesønnen netop sit begær efter lys eller mentalt solskin opfyldt indtil en sådan grad, at dette solskin ligefrem gør hans liv til en ørken, i hvilken han vansmægtende må råbe om hjælp? – Og hvorfor får han sit begær efter mørket eller "det onde" tilfredsstillet indtil samme overdådighed, så han også her oplever den samme ørkentilstand og vansmægtende må råbe om hjælp eller befrielse? – Var det ikke fuldkomnere at lade ham opleve lys og mørke eller regn og solskin i en permanent og så tilpasset kombination, at "ørkenen" aldrig kunne opstå i hans bevidsthed? – Nej, hvorledes skulle dette dog gå til? – Hvem kan påvise en fuldkomnere form for livets struktur end den, der netop eksisterer? – Når individet oplever både lyset og mørket indtil en sådan overdådighed, at disse to foreteelser i hver sin periode kulminerer som automatfunktioner, eller fra at være "A-viden" er blevet til "B-viden" og dernæst til "C-viden", hvormed de er blevet til totale underbevidsthedsfunktioner* og ikke mere lægger beslag på dagsbevidstheden og således ikke mere er vågne bevidste tanker, må dagsbevidstheden dermed nødvendigvis blive tilsvarende tankefattig og mangle materiale for sin beskæftigelse. Men en sådan mangel er jo det samme som mental hunger. Denne mentale hunger opstår altså efter enhver kulminationsoplevelse af lyset såvel som af mørket. Efter kulminationsoplevelsen af lyset kan væsenets mentale hunger kun tilfredsstilles med de tankearter, der udgør en kontrast til lyset og derfor hører disharmonien eller mørket til, ligesom det omvendte er tilfældet efter kulminationsoplevelsen af mørket, hvor hungeren da kun kan mættes med tankearter, der udgør en kontrast til mørket eller disharmonien. Jordmenneskeheden har således mere eller mindre passeret kulminationsoplevelsen af mørket og hungrer derfor i tilsvarende grad mere eller mindre efter freden, efter harmonien, efter lyset. Mørket kan ikke mere mætte jordmenneskehedens mentale hunger. Den længes imod enhver kontrast til mørket. Og lyset er nu det stærkt attråede mål for dens kamp. Men hvis ikke den havde fået lov til at opleve mørket indtil en sådan grad, som tilfældet netop udviser, ville den aldrig have opnået at have fået sin vågne dagsbevidste horisont udvidet med kundskaber om, hvor meget lyset og harmonien eller freden i virkeligheden er værd.
 
____________
* "overbevidsthedsfunktioner" er rettet til "underbevidsthedsfunktioner" iht. manuskript.