825. Nu må man ikke tro, at denne jegets "vending" af "bevægelsen" eller energien er helt det samme som den, en gummibolds tilbagevenden fra en væg eller mur, den er kastet imod, repræsenterer. Jeget er ikke en "død" mur, og "bevægelsens" passage frem imod og tilbage fra dette er ikke slet så direkte og ligetil som gummiboldens bevægelse imod muren og tilbage igen. Den udløser et "svangerskab". Vi er nemlig her stedet for den allerdybeste analyse af princippet "seksualisme", der igen danner fundamentet for alt, hvad der kommer ind under begrebet "forplantning", og af hvilken arternes beståen eller tingenes eksistens igen udelukkende betinges. I jegets "vending" af en "bevægelse" eller energi oplever vi både en "undfangelse", et "svangerskab" og en derpå følgende "fødsel". Ved vort jegs tiltrækning og modtagelse af en "bevægelsesart" oplever vi en "undfangelse". I denne "bevægelsesarts" særlige "vending", hvilket vil sige: udvikling og forvandling i jegets besiddelse, oplever vi et "svangerskab". Og ved denne forvandlede "bevægelsesarts" frigivelse eller tilbagevenden fra jeget oplever vi en "fødsel". Den "bevægelsesart", som jeget igennem sit urbegær tiltrækker, udgør altså "sæden" eller "sædvæsken". Ved dennes opsummering i jegets domæne forvandles den til et "foster". Når "bevægelsens" vending er fuldbyrdet, hvilket vil sige: har fået jegets fulde påvirkning og igen forlader dettes domæne, er "fosteret" blevet til et "barn" og "fødes". Dette "barn" kan så igen leve videre, blive til ny "sæd", der "besvangrer" andre jeger, hvorefter nye "fostre" opstår, bliver til "børn", der atter lever videre som nye medvirkende faktorer ved den evige befrugtning og forplantning, vi kalder "livet".