Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 820

820. Og det er i kraft af dette "absolutte" syn, at sådanne facitter som "det treenige princip", ethvert af de tre "X'er", "evighedslegemet", "over- og underbevidstheden" m.fl. er blevet til erkendelse. Disse er ikke i noget som helst tilfælde blot og bar reaktioner af bevægelsers berøring med bevægelser, men udtrykker alle hver især indtil hundrede procent deres identitet som "livsytringer". Deres eksistens er indtil ligeså mange procent identisk med jegets evige eksistens. De udgør alle åbenbaringer af bevægelsers møde med og udstråling fra "det guddommelige noget". De kan ikke eksistere selvstændigt. Der er ingen af disse, der kan eksistere, hvis jeget ikke eksisterede. Og jeget ville aldrig nogen sinde være udtryk for liv, hvis disse ikke eksisterede. De udgør alle foreteelser, der ikke selv er skabte, men derimod er udgørende evige fundamenter, på hvilke skabelsen hviler, rodfæstet i det evige "noget", med hvilket det i forening udgør individets hele fremtræden. Det er disse evige facitter eller absolutte realiteter, der udgør selve "det levende væsen", ligesåvel i form af "gudesønnen" som i form af "Guden". Og det er dette levende væsens evige livs ydre skiftende, lysende og varmende energiudfoldelse eller detaljerne i denne dets stråleglans, vi sanser som "relativiteter". Men at sanse "relativiteterne" og samtidig benægte den "kosmiske bevidsthed" og "det levende noget" bag ved, er jo det samme som at se og opleve solens lys samtidig med, at man benægter selve dens eksistens. Men at frakende "relativiteterne" enhver form for virkelighed vil igen være det samme som at frakende den kosmiske individualitet enhver form for ydre manifestation, strålekraft og liv. Det er at være imod kendsgerningen. Døden ruger ikke i universet. Verdensaltet er funklende bevægelse, bevægelse er forandring, forandring er skiften af lys, og skiften af lys er skiften af farve og bliver derved det evige levende væsens funklende stråleglans, af hvilken vi selv overskygges, og med hvilken vi selv overskygger alt.

Forrige

Næste