808. At det netop er således bliver også til kendsgerning igennem den omstændighed, at alle sådanne kontraster er "relative". Hvis vi f.eks. synes, at en eller anden ting er "smuk", vil udtrykket "smuk" kun være betegnelsen for nævnte tings forhold til vort "jeg". Men da der samtidig kan være andre, der synes, at den samme ting er "grim", vil denne betegnelse ligeledes kun være udtryk for det særlige forhold, der er mellem nævnte ting og de andre væseners "jeg". Men når nogen synes, tingen er "smuk", og andre synes, den er "grim", hvilken af disse betegnelser er så den absolut gældende for selve tingen? – Svaret må blive – absolut ingen. Tingen har i sig selv ingen analyse. Der, hvor den ikke er et forhold mellem "jeg" og "det", kan den kun eksistere som "X" i sin dybeste natur og bliver da her, som tidligere skildret i "Livets Bog", identisk med "noget nr. 1", hvilket jo er det samme som "X1". Alt, hvad vi udtrykker om tingene, vi sanser, er således ikke tingenes absolutte natur, men kun betegnelser for forholdet mellem tingene og vort eget "jeg". At sanseindtrykkene således på en måde er illusioner, er sikkert vanskeligt for mange at forstå. De vil nemlig hævde, at fordi en ting af et væsen opfattes som "sort" og af et andet væsen som "hvid", kan det måske nok være rigtigt, at denne ting i sig selv hverken er "sort" eller "hvid", men at den dermed skulle eksistere som usanselig og dermed være lig "X" kan ikke være rigtigt, idet der jo kan være andre væsener, der også sanser tingen om end ikke "sort" eller "hvid" så dog på en eller anden måde. Og når de kan sanse tingen, kan den ikke være lig "X". Men her er vi nødsaget til at måtte gentage, hvad vi allerede før bemærkede, at hvis tingen kan sanses, eksisterer der jo et forhold mellem denne ting og sansningens ophav eller "jeg". Og det er netop dette forhold og ikke selve tingen, der sanses. Når et væsen sanser en ting som "sort" og ikke kan sanse denne på anden måde, må en hvilken som helst anden opfattelse af den samme ting absolut være lig "X" for dette væsen. Men en ting, der for sanserne kun kan være lig "X", hvilket vil sige: fremtræde som usanselig, bliver uomstødelig identisk med – "X1". Den kan nemlig ikke udslettes eller betragtes som lig "intet", idet den jo kan sanses af andre væsener og bliver derfor urokkeligt fremtrædende med analysen: "noget som er".