807. At det slet ikke kan sanses, at det netop fremtræder som et "blindpunkt", er så at sige et af de allerstørste beviser for dets ophøjede eksistens som det evige over sanserne og dermed over selve livet herskende "noget" i ethvert levende væsen. Hvis det ikke netop fornemmedes som et "blindpunkt", ville der ingen adskillelse være mellem det sanselige og det usanselige, hvilket igen vil sige: mellem "det skabte" og "skaberen". Hvis "skaberen" også kunne sanses helt, måtte denne være materie, måtte være blot og bar bevægelseskombinationer, og der ville ikke være nogen adskillelse mellem "jeg" og "det". Men dermed ville alt, hvad vi kender som kontrastforhold heller ikke eksistere, thi adskillelsen mellem "jeg" og "det" eller mellem "skaberen" og "det skabte" er alle kontrasters dybeste eller absolut første årsag. Der findes ingen kontraster, som ikke er baseret på "jeg" og "det". Lad os f.eks. tænke os de to kontraster "sort" og "hvidt". Hvad er "sort" og hvad er "hvidt"? – Er disse to udtryk ikke netop betegnelser for hver sin særlige form for "det"? – At vi udtrykker den ene som "sort" og den anden som "hvid" er jo kun en markering af to særlige forhold, hvori dette "det" kan befinde sig overfor jeget. Men hvis jeget ikke eksisterede, kunne der jo heller ikke eksistere noget særligt forhold mellem dette "det" og "jeget" og følgelig heller ingen kontraster. Nøjagtigt det samme vil være gældende med en hvilken som helst anden form for kontrast, vi så end måtte pege på. Alle og enhver er de uden undtagelse kun eksisterende som et særligt forhold mellem "jeg" og "det".