806. Men inden vi kommer tilbage til "livssubstanserne", er der endnu et problem, vi må beskæftige os med. Vi oplever som nævnt livet som en fornemmelse af en "indre" og en "ydre" verden. Men der eksisterer endnu en fornemmelse i vor oplevelse af livet. Det er selve centrumsfornemmelsen. Vi er midtpunktet i altet, ligegyldigt hvor vi så end befinder os. Det er denne "midtpunktsfornemmelse", vi kalder jeget, fordi vi føler dette "midtpunkt" som adskilt fra "det". Men hvorledes oplever vi selve dette "midtpunkt"? – Vi oplever nævnte jeg som midtpunktet ikke alene i den ydre verden, men det fornemmes også som midtpunktet i vor "indre verden". Dette vil altså sige, at begge disse to verdener ligger "udenfor" jeget. Dette er indeni eller indenfor dem begge. Da alt, hvad vi fornemmer eller oplever, er detaljer eller foreteelser fra vor "ydre" eller "indre" verden, ligegyldigt hvad vi så end oplever, eller hvilke tanker vi så end har, og jeget altid fornemmes indenfor disse, kan de jo ikke udgøre detaljer fra selve jeget. Og vor fornemmelse af jeget bliver derfor identisk med en oplevelse af et "blindpunkt". Jeget ses således også her som et usanseligt punkt i vor bevidsthed. At det er der, er jo atter og atter igennem "Livets Bog" blevet til urokkelig kendsgerning. Og det er netop dets identitet som "blindpunkt", der har afstedkommet, at vi kun kan udtrykke dette som "X" eller som "noget, som er". Og her, i denne vor sidste redegørelse, har vi helt direkte udtrykt dette "noget" således, som det netop forekommer i selve vor fornemmelse af livet. At det kun kan fornemmes som et "blindpunkt", afkræfter ikke på nogen som helst måde dets tilstedeværelse i vor bevidsthed, tværtimod. Uden at det netop i sig selv var et sådant usynligt punkt, ville vor identitet som levende væsener være en umulighed, ja, selve livet eksisterede slet ikke. En evig total stilhed og dermed en evig død måtte urokkeligt eksistere der, hvor livet i dag stråler og funkler. Thi det "noget", som i dag afslører sig som det oplevende, viljedirigerende og skabende midtpunkt, måtte totalt mangle. Denne det levende væsens midtpunktsfornemmelse eller oplevelse af nævnte "blindpunkt" er således den fornemste oplevelse i hele sansningens strålende ocean af oplevelser.