Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 792

792. Men dette underbygges fundamentalt af den omstændighed, at vi alle hver især netop fornemmer dette "nogets" eksistens og udtrykker vor erkendelse heraf rent automatisk i form af begrebet "jeg". Dette begreb er altså et middel, vi har opfundet for ved dettes hjælp at kunne udtrykke eller pointere nævnte jegs eller "nogets" adskillelse fra "bevægelsen", og for hvilken sidste realitet vi bruger udtrykket "det". "Jeg" og "det" udgør altså den fundamentale analyse af det levende væsens egen fornemmelse af sig selv. Hvis ikke nævnte usanselige "noget" eksisterede, var der kun "bevægelserne", og fornemmelsen af dets egen fremtræden eller eksistens kunne da kun blive "det". Men når nævnte "noget" ikke eksisterede, eksisterede der således heller ikke noget som helst "jeg", fra hvilket "det" kunne adskilles. Og det levende væsens eksistens og oplevelse af livet ville da være en umulighed. Den kontrast, på hvilken hele det levende væsens eksistens og fremtræden er baseret, ville totalt mangle. Ethvert fremskredent væsen i udviklingen fornemmer sig selv som "jeg" og "det". Jeget udtrykker væsenets egen identitet, og "det" udtrykker de foreteelser eller manifestationer, der er underkastet dets vilje samt de øvrige omgivelser.

Forrige

Næste