790. Hvad sker der da i dette mystiske område, vi kalder "X2" eller skuepladsen for "bevægelsens" møde med jeget? – Ja, der sker i alle fald intet, der på nogen som helst måde er direkte tilgængeligt for sansning. Når vi her har konstateret, at "bevægelsen" har sit udspring i "X2", er det kun sket på basis af, at vi ser, at den hverken begynder eller afslutter i "X1" eller "X3". Altså må den uundgåeligt have dette sit "alfa" og "omega" i "X2". At al "bevægelse" eller "reaktion" og dermed al bevidsthed har sit "alfa" og "omega" i "X2" konstateres kun igennem en indirekte sansning eller oplevelse på samme måde som dokumentationen af "X1's" eksistens. "X1" og "X2" bliver altså til kendsgerning, ikke ved, at vi direkte kan "se" eller sanse nævnte, men ved, at vi kan sanse, at "bevægelsen" eller "X3" er en tilstand, der er "frembragt" eller "skabt". Når dette er en kendsgerning, bliver det også en kendsgerning, at der må eksistere "noget", der er identisk med ophavet til denne frembringelse eller skabelse. Dette "noget" kan ikke være identisk med "bevægelse", thi da måtte dette jo også være "skabt" eller "frembragt". Og som udgørende "det skabte" kan det ikke samtidigt være identisk med det "noget", der må udtrykkes som "skaberen". Enhver form for "bevægelse" afslører altså sig selv som en realitet, der er en anden realitet underordnet. Denne anden realitet er dens beherskende frembringer, på hvis vilje eller bud den eksisterer og former sig.