Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 788

788. Der eksisterer således "noget", som ikke er "bevægelse", men som er "bevægelsens" herre eller dirigerende faktor. Denne faktor må derved i sin egennatur være stilstand og dermed udgørende det "faste punkt", ud fra hvilket "bevægelse" ene og alene kan have sin første oprindelse. Uden dette "faste punkt" ville ingen som helst "bevægelse" kunne få sin første oprindelse og ville således aldrig i noget som helst tilfælde kunne blive til. Da dette "nogets" eksistens er den urokkelige betingelse for enhver "bevægelses" eksistens, men i sig selv ikke kan være udgørende "bevægelse", har vi her fundet et felt, hvor "bevægelsen" ikke eksisterer. Men da dette "faste punkt" derimod ikke eksisterer i området for "X3", der, som vi lige har set, er udgørende et hundrede procents område af "bevægelse", er selve "bevægelsens" forbindelse med det "faste punkt" således hverken at finde i "X1" eller i "X3". Da der så kun vil være området for "X2" tilbage, vil dette område dermed afsløre sig som skuepladsen for "bevægelsens" og dermed for bevidsthedslivets forbindelse med "det guddommelige noget". I domænet for dette "X" vil vi derfor finde en højst ejendommelig tilstand. Vi vil nemlig her forefinde både en absolut "stilhed" eller et "fast punkt" og "bevægelse", hvilket forhold vil være absolut udelukket i de andre to "X'er". Her vil vi, som vi alt* har påpeget, i "X1" kun finde absolut "stilhed" og i "X3" udelukkende kun "bevægelse". Det ses her tydeligt, at disse to "X'er" ville være ganske livløse eller døde faktorer, hvis de hver for sig kun eksisterede i denne deres egennatur. Men som vi allerede er kendt med, eksisterer disse "X'er" ikke hver for sig, men er knyttede uløseligt sammen til en enhed. Det er kun her i analyserne, at vi kan udskille de enkelte "X'er" og deres særlige natur fra hverandre. Det er denne deres uløselige sammenknytning, der udelukkende betinger den samlede eller forenede fremtræden af "X'erne", der er tilgængelig for sanserne som "et levende væsen".
Som centrum for dette guddommelige sammenspil, denne guddommelige treenighed, denne geniale åbenbaring af "det levende væsen", funklende og strålende i "Guds eget billede", finder vi altså det andet "X". Her forekommer den allerførste svage lysning af den guddommelige stråleglorie, vi kalder "bevidsthed". I det indre af "X2" befinder vi os på tærskelen til livets allerførste spæde morgendæmring. Alt er endnu tyst og stille. En anelsesatmosfære, en håbets higen og tiltagende spænding udgør her det, der skal føre os fra jegets "faste" jordbund og ud over formernes verdens umådelige, vibrerende ocean. Men endnu er vi i nattens regioner. Vor mentalitets klare bevidsthedssol er endnu under horisonten forude. Vi er endnu i området for den store stilhed, den store tavshed eller for det absolut "faste noget", hvis evige urokkelighed eller ubevægelighed tilsvarende evigt garanterer os den fundamentale "faste akse", omkring hvilken vor bevidstheds eller vore sansers umådelige stjerneverden, solbyer eller mentale mælkeveje solidt, støt og roligt kan dreje sig. Og i en evigt fortsættende rytme, spiral efter spiral, føres vor oplevelse ind i det ene lysocean efter det andet og gør os der til vidner til en åbenbaring af rige efter rige, sfære efter sfære, ilddåb efter ilddåb, for at lade indvielse efter indvielse i livets højeste lys og mørkeste skygger passere gennem vor tankeverdens helligste regioner og dermed gøre os til ét med Guddommen og i hans strålende livskunst evigt lade os være med til at "indblæse alt livets ånde", udstråle intellektualitet og kærlighed ud over alverdens væsener, zoner og sfærer.

____________
* Tidligere havde "alt" også betydningen "allerede".

Forrige

Næste