698. Med erkendelsen af disse tre "X'er" bliver det levende væsens evige eksistens en kendsgerning. Vi ser, at dets hovedanalyse udgøres af tre urokkelige evige principper, der hver for sig er absolut hævet over en hvilken som helst timelig tilstand eller en hvilken som helst ting, der kommer ind under begrebet "skabte ting". Det levende væsen er altså ikke et "menneske", ikke et "dyr", ikke en "plante" eller noget som helst andet timeligt, men sådanne timelige foreteelser er midlertidige eller flygtige bevidsthedsredskaber og skabeudtryk, underlagt det levende væsens tankekombination og viljeføring, opstår og forgår henholdsvis efter dets bevidsthedsmæssige hunger og mættelse. Alt, hvad der er synligt af det levende væsen, alt, hvad vi kan blive vidne til hos det samme væsen, er ikke væsenet selv, men dets frembringelser. Og kun igennem disse frembringelser kan man indirekte sanse selve det "noget" som evigt eksisterer bag viljen, tanken og manifestationen. Det levende væsen udgør altså et evigt princip, der kan udtrykkes ved tre analyser: "et noget som er", "dette nogets skabeevne" og "resultatet af denne skabeevne". Da enhver af disse tre analyser er uløseligt knyttet til de to øvrige og sammen med disse udgør den enhed, der fremtræder som "det levende væsen", vil det samme væsens evige og urokkelige grundanalyse være den, at det udgør "et treenigt princip". Ingen af disse tre principper kan skilles ud fra de to øvrige, idet de hver især er evige realiteter, hvis analyses højeste instans bunder i det ufjernelige "noget, som er". Denne stadfæstelse af det levende væsens udødelighed eller suveræne evige fremtræden i form af "det treenige princip" er livsmysteriets ottende grundfacit og udtrykt i symbolets stjernefigur nr. 8 i form af en trekant.