695. Da denne årsag eksisterer bag ved både tanke, vilje og manifestation, er det inderste oplevende "noget" i vor egen fremtræden, er samme "årsagsløse årsag" som allerede nævnt det samme som vort eget selv eller jeg. Vi er altså her kommet til vort eget livs absolutte ophav. Men vi har også set, at dette jeg i sin egen natur i virkeligheden er ganske uden analyse udover denne, at det udgør den dybeste årsag til sin egen tilkendegivelse af sin eksistens eller nærværelse i altet. Uden denne tilkendegivelse ville det være ganske udenfor oplevelse eller manifestation og måtte således være lig "intet". Men nu er det en urokkelig kendsgerning, at det ikke kan eksistere således. Det kan kun eksistere som årsag til manifestation og oplevelse. Men da det er årsag til manifestation og oplevelse, er det i sig selv udenfor disse to realiteter. Det kan i sig selv således ikke udgøre nogen som helst form for manifestation eller oplevelse. Det kan derfor ikke, som manifestationerne eller de skabte ting, udtrykkes ved virkningsgrader, da det i sig selv absolut ikke har noget som helst med virkning at gøre. Det er altså ganske hævet over mål- og vægtfacitter. Men en ting, der ikke har vægt, volumen, farve eller mål, men alligevel eksisterer, kan således kun have denne ene analyse: "noget som er". At det udover denne analyse således er navnløst i sin inderste natur skyldes ikke et mangelfuldt sansesæt fra forskerens side, men er derimod en analyse baseret på en absolut højeste altgennemtrængelig,* sansemæssig klarhed hos samme iagttager. Var denne iagttagelsesevne ikke netop så altgennemtrængende, ville dette "noget" stadigt forblive fremtrædende indhyllet i en masse af uvidenhedens altfor fantasifulde tågeslør eller tillagt egenskaber, udtrykt i mål-, vægt- og rumforhold, altså egenskaber der absolut udelukkende kun kan være identiske med frembragte ting, der igen, som vi allerede har set, er underlagt tanke og vilje og dermed fastslåede som underlegne egenskaber ved jeget og kan således ikke være selve jegets analyse.
      Da jegets absolutte analyse kun er denne, at det udgør "et noget som er", og det derfor er navnløst i sin natur, har vi, som læserne allerede ved, her i "Livets Bog" udtrykt dette som "X1".
 
____________
* Tidligere kunne "altgennemtrængelig" også bruges i aktiv form, altså i betydningen "altgennemtrængende".