689. Som vi her har set, har det levende væsen ikke kunnet undgå at måtte finde udtryk for en realitet, som trods al benægtelse alligevel eksisterer. At det benægter denne realitets eksistens er jo kun, fordi den ikke, som materielle foreteelser, lader sig måle og veje og derfor ikke direkte kan blive tilgængelig for sansning. At det trods dette alligevel ikke har kunnet undgå i dets daglige sprogbrug at betegne den ved udtryk som "jeg" eller "vi", er jo fordi den udgør en så altdominerende daglig faktor i livets oplevelse, at den faktisk er "C-viden", selv om dette naturligvis endnu kun giver sig instinktive udslag og ikke er blevet til ren dagsbevidsthed hos det uindviede væsen. At denne "C-viden" efterhånden vil blive til klar dagsbevidsthed hos væsenet kan umuligt undgås. Jordmennesket har nemlig aldrig i sin dagligt voksende erfaringskæde fået nogen som helst bekræftelse på, at en ting kan skabe sig selv. Derimod finder det i denne sin erfaringskæde en bekræftelse på det modsatte. Og jo mere disse erfaringer hører ind under de for mennesket hundrede procent gennemskuelige felter, desto vældigere viser det sig, at en "skabt ting" er et hundrede procents bevis for en "skabers" eksistens. Hvad mener man f.eks. om en maskine, en bygning, en klædning e.l.? – Findes der noget normalt kulturmenneske, der ikke vil acceptere sådanne foreteelser som hundrede procents beviser for deres respektive skaberes eksistens? – Hvad er det, der gør, at sådanne foreteelser bliver acceptable som hundrede procents beviser for de pågældende skaberes eksistens? – Er de mere logiske eller planmæssige i deres konstruktion og teknik end sådanne foreteelser eller "skabte ting", hvis hundrede procents beviskraft man ikke vil eller kan acceptere, f.eks. et væsens kødelige organisme? – Findes der noget af mennesker frembragt teknisk, fysisk skaberværk, der er mere plan- eller hensigtsmæssigt bygget op end netop en sådan organisme? – Nej, man har endnu aldrig set skabelsen af de levende væseners organismer, som udtryk for intellektuel viden og kunnen, overtrumfet af de af mennesker frembragte foreteelser. Men hvorfor så acceptere de menneskelige frembringelser som hundrede procents beviser for en skabers eksistens, når man ikke accepterer andre skabte foreteelser, der er mindst ligeså logiske og hensigtsmæssige som beviser? –