682. Stjernefelt nr. 3 skal udtrykke, at denne årsags- og virkningsudløsning ved en nærmere iagttagelse viser sig at være fuldstændig logisk. At det er således, bliver til kendsgerning igennem alle de foreteelser, der urokkeligt er et produkt af denne logik. Vi behøver blot at se på vor egen organisme i kød og blod. Må man ikke her indrømme en næsten ufattelig logiks tilstedeværelse i naturens skabeproces, der fra en glødende sol- eller ildtilstand, ned gennem tiderne, har kunnet skabe materierne om til dette mesterværk i kemi, fysik og teknik. At benægte en altoverstrålende logiks tilstedeværelse her er jo det samme som at påstå, at tilværelsens mest fuldkomne præcisionsredskaber, redskaber, ved hvilke man ikke alene kan lugte, smage, høre, se og føle, men også kan – tænke, er et sammensurium af tilfældigheder. Men når tilfældighederne kan føje sig så fuldkomment sammen og blive til så fuldkomne redskaber for manifestation, skabelse eller oplevelse af livet, at ingen genial tænker eller ekspert i logik kunne have skabt dem bedre eller mere formålstjenlige, hvorfor kan den samme geniale tænkers eller skabers tilfældige energiudløsninger ikke blive et udtryk for den samme logiske fuldkommenhed og præcision? – Er det ikke en kendsgerning, at vi i alt, hvad vi foretager os, må anvende den mest hårfine logiske tænkning for at opnå et tilsvarende logisk eller fuldkomment resultat? – Hvorfor er denne logiske evne nødvendig indenfor vor egen skabelse, når den er ganske overflødig i selve naturens skabelse? – Hvorledes kan det gå til, at naturens ocean af tilfældigheder kan resultere i genial, logisk eller hundrede procents hensigtsmæssig skabelse, når vor egen udløsning af tilfældigheder absolut kun kan resultere i – kaos? – Hvorledes kan det gå til, at naturen kan præstere den genialitet i skabelse eller frembringelse, vi andre kun kan opnå i kraft af en genial logisk sans eller intellektuel begavelse? – Kan det være en udviklet videnskabsmand eller forsker værdigt at tro, at det netop er således? – Nej, dertil er livets egen logik i sin skabelse en altfor overlegen eller altbeherskende faktor. Ethvert levende væsens fremtræden, dets åndedræt, dets fordøjelse, ja, kort sagt, alle dets normale organiske funktioner ville jo være en absolut umulighed uden denne guddommelige foreteelse. Når dertil kommer hele det øvrige ocean af fuldkomne resultater i skabelse i mineral, vegetation og animalisme, vil det ikke være vanskeligt at se, hvor urokkeligt dette livsmysteriets tredje grundfacit er.
      At det på symbolet er udtrykt ved korsets tegn skyldes den omstændighed, at korset, som vi senere skal komme tilbage til, er udtryk for den fuldkomne sansning, i hvilken væsenet ikke alene ser mål- og vægtfacitter, men også ser tingene eller bevægelserne som "livsytringsfacitter".