670. Livsmysteriets løsning er ikke en realitet, der ligger her eller der. Den udgør ikke en lokalitet i rummet, tiden eller evigheden. Vi kan derfor aldrig nå den ved at rejse til fods eller ved at befordres med jernbane, dampskib eller flyvemaskine tusinder og atter tusinder af mile. Ja, vi kan end ikke komme den et eneste hanefjed nærmere, selv om vi på okkult måde forlader det fysiske legeme og igennem et åndslegeme gennemfarer det uendelige rum lysår efter lysår. Svaret på det store spørgsmål, "hvad er sandhed", vil stadig være et mysterium i vor bevidsthed. Svaret på nævnte spørgsmål er nemlig ikke et mål- eller vægtfacit. Det er ikke et spørgsmål om afstand, rum og tid. Verdensaltet er nemlig på én gang en manifestation af uendelighed og begrænsning. Vi vil derfor aldrig nogen sinde kunne blive vidne til en begrænsning, der ikke i sig selv rummer uendeligheden, ligesom vi aldrig nogen sinde kan blive vidne til en uendelighed, der ikke er camoufleret begrænsning. Det er en sådan camouflage af uendelighed og begrænsning, vi kalder manifestation. Så løsningen på, "hvad er sandhed", kan ikke dækkes af et mål for rumforhold, volumen, afstand eller tid og kan derfor aldrig nogen sinde findes i kraft af en blot og bar materiel forskning, idet alle en sådan forsknings resultater udelukkende kun kan være mål- og vægtfacitter. Sådanne facitter giver kun et begreb om begrænsninger, og efterlader således et "udenfor". Dette "udenfor" forbliver stadig et mysterium. At et væsen f.eks. vejer 75 kg, måler 180 cm i højden, er 30 år gammel, har lyst hår og blå øjne osv., ja, ganske ligegyldigt hvor mange oplysninger af denne slags, man så end måtte sidde inde med, giver ingen som helst forklaring på det pågældende væsens virkelige eller absolutte identitet. De nævnte facitter er udtryk for særlige skabte foreteelser og er således kun udtryk for bestemte begrænsninger og bliver derved kun udgørende en slags mål- eller vægtfacitter. Men når de således er udtryk for begrænsninger, kan de i virkeligheden udtrykkes ved tal. Alle oplysninger eller facitter, der kan udtrykkes ved tal, kan aldrig i noget som helst tilfælde give en tings sidste eller absolutte, endelige analyse. De vil kun kunne udtrykke en virknings natur. Men en virkning kan jo ikke eksistere uden i kraft af en forud eksisterende årsag. Men hvis denne årsag også udtrykkes ved et talfacit, vil det kun afsløre, at man også her kun er kommet til en grad af virkninger og vil således være den absolutte årsag lige fjern. Den vil stadigt udgøre et "udenfor" og dermed være et uløst mysterium.