666. Vi har således her fået lejlighed til at få et lille indblik i kredsløbsprincippets love. Vi har ikke alene set, hvorledes jordmenneskenes livsbetingelser i stor udstrækning reguleres igennem årskredsløbets kontraster, men vi blev også vidne til, hvorledes en invaliditet i sit slutfacit skaber velsignelse. Vi så, hvorledes jordkloden ved sit forrykkede akseforhold i sit baneplan i systemet skabte en vis unormal tilstand for sine menneskelige mikrovæsener, men at disse efterhånden overvandt skavanken indtil en sådan grad, at de med deres huse, kunstigt lys og kunstig varme efterhånden blev uafhængige af den gene i klimaet, som aksehældningen afstedkommer. Og at dette gav dem mulighed for en hjernetræning og bevidsthedsudvikling, der nu efterhånden vil give dem adgang til en intellektuel viden og kunnen, som ellers ville have været udelukket på jordiske kontinenter. Den paradisiske tilstand, jordmennesket ellers ville have været underkastet, er ikke særlig udviklingsbefordrende. Den mindre kontrastrige oplevelsesform, den repræsenterer, er ganske rigtig den mildeste eller behageligste for væsenerne, men hvis den ikke af og til afløstes af en stærkere kontrastrig oplevelsesform, "forceret" udvikling eller det, vi kalder lidelse, smerte eller ulykke, ville livet i virkeligheden kun blive en slags sovende tilstand i forhold til den vældige aktivitet, der nu som en skiftende form for arbejde og hvile overalt eksisterer som identisk med livet.