663. Men det er jo ganske den samme gene, som ethvert fejltrin i bevidsthedsudfoldelsen afstedkommer hos alle universets øvrige beboere. Hvis et jordmenneske kommer ud for en for stærk tyngdemanifestation i dets mentale udfoldelse, hvilket vil sige et "hidsighedsanfald" og f.eks. geråder i slagsmål, kan det jo risikere, at følgerne af dette bliver legemlige læsioner foruden de mentale mørke tankestemninger, en sådan oplevelse altid afstedkommer. Dets skæbne kan naturligvis også føre det ind i andre former for læsioner eller ulykker. At disse oplevelser i første instans ikke tjener til at skabe lyse og lykkelige livsvilkår for et sådant væsens mikroindivider er en selvfølge. Og der, hvor de medfører en kronisk eller akut invaliditet, kan det ikke nægtes, at en sådan organismes ydeevne som bolig eller livsrum for dens normale mikrovæsener er tilsvarende forringet. At dette ikke kan undgå at præge de pågældende mikrovæseners skæbne er naturligvis også en selvfølge. Disse væsener må da på kunstig vis søge at indordne sig under de ved invaliditeten påførte abnorme forhold. Og det er sådanne forhold jordmenneskene til en vis grad befinder sig i, og som de i stor udstrækning har fået evnen til at overvinde følgerne af. Men denne evne er altså blevet til på grund af jordinvaliditeten. Og da denne evne er en stor udvidelse af væsenets skabeevne, er en stor overlegen mental kunnen, der ikke ville være blevet så hurtigt udviklet, såfremt jordakseforholdet ikke var blevet forskubbet, ser man her, hvorledes en invaliditet medfører en forceret udvikling eller giver væsenerne mulighed for på et langt kortere tidsrum, end det ellers ville være tilfældet, at opnå en særlig bestemt udviklet bevidsthedstilstand.
      Som før berørt har jordmenneskenes kamp med de klimatiske forhold været et overordentligt stort plus for deres rent tekniske udvikling. Opfindelsen af det kunstige lys og evnen til at bygge huse ville have været ukendte foreteelser på jordkloden. Men så kan man naturligvis hævde, at der uden jordinvaliditeten heller ikke var brug for sådanne foreteelser. Og det er jo rigtigt. Men opfindelsen af det kunstige lys førte til udviklingen af kendskabet til elektriciteten, ligesom arbejdet med at bygge huse førte til udviklingen af at kunne opføre eller konstruere store indviklede tekniske foretagender, der nu sætter dem i stand til mere og mere at opfylde det guddommelige bud om at gøre sig jorden underdanig.
      I en verden, hvor menneskene ikke behøver kunstigt lys eller kunstig varme, ikke behøver at bygge huse og lignende, ville der mangle en overordentlig stor del af den ansporing til udvikling, der nu gør sig gældende i den jordiske menneskehed. Den nævnte menneskeheds individer ville nærmest være at ligne ved beboere af en slags paradisisk sydhavsø i forhold til det teknisk udviklede kulturmenneske. At samme kulturmenneske i stor udstrækning, grundet på denne sin tekniske udvikling, er blevet et endnu større redskab i det dræbende princips tjeneste end beboeren af den paradisiske sydhavsø, viser jo kun, at førstnævnte væsen har fået et foreløbigt forspring i udviklingen. Det er på grund af jordinvaliditeten nået et stykke længere frem imod det dræbende princips kulmination i spiralkredsløbet end nævnte sydhavsbeboer.