661. Som bekendt repræsenterer jordaksen en vis grad af hældning i forhold til jordens baneplan omkring solen. Hvis denne hældning ikke eksisterede, men jordaksen derimod var fuldstændig lodret i nævnte baneplan, ville jorden helt være i kontakt med solen. Og den førnævnte invaliditet i jordorganismen ville da have været en umulighed. Der ville ganske vist endnu have eksisteret en svag antydning af årstider, og der ville have været lidt for megen varme i ækvatorialzonen, og en noget for stærk kulde i polegnene, men i hele den tempererede zone, altså den zone, der i virkeligheden er bestemt til at være sædet for jordens intellektuelle eller mest fremskredne mikroorganismer, ville der være en evig sommer, repræsenterende et klima, der i gennemsnit ville være lig vort nuværende bedste septemberklima. Dag og nat ville være 12 timer hele året rundt over hele kloden. Og menneskenes mentale kredsløb ville således være helt i kontakt med både døgnkredsløbet og årskredsløbet. De behøvede således ikke at strække deres eftermiddagsudfoldelse ind i nattens domæne. Der ville være tilstrækkeligt sollys til deres energiudfoldelse, ligesom alle former for bolig- og varmeproblemer ville være overordentlig reduceret. Udviklingen ville føles meget lettere, for det dræbende princip ville jo også være reduceret og kun komme til udfoldelse i den kamp, der nødvendigvis måtte være mellem væsenerne indbyrdes i kraft af deres endnu dyriske seksualisme og den heraf følgende parringsdrift og selviskhed.