656. Ved en mindre heldig tilstand vil her, for jordmenneskeorganismens vedkommende, være at forstå en sådan tilstand, i hvilken jordmennesket lever et liv, der ikke opfylder de betingelser, der kræves, for at dets organismes ydre såvel som dets indre kan være sundt og hundrede procents tjenlig for væsenets manifestation. Hvis det f.eks. indtager føde- og drikkemidler, der i realiteten ikke er naturlige, bliver livsbetingelserne for et sådant væsens naturlige mikroindivider i tilsvarende grad svækket, ja, de kan være så unaturlige, at disse mikrovæsener slet ikke kan leve i nævnte organisme. De uddør samtidigt med, at lavere og mere robuste og primitive mikrovæsener, der er hårdføre nok til at kunne leve i de unaturlige betingelser, inkarnerer. Men da disse er mindre intellektuelle eller bevidste end de normale mikrovæsener, bliver det pågældende makrovæsens livsfunktion derved nedsat. Og med denne nedsættelse af den normale livsfunktion ophører naturligvis i tilsvarende grad det normale velvære.
      Hvis et menneske f.eks. nyder drikkemidler, der er berusende, unaturligt stimulerende, ødelægger det ganske livsbetingelserne for de normale mikrovæsener, igennem hvis bevidsthedsfunktioner det oplever den normale tørstfornemmelse. Og i dets organisme inkarnerer mikrovæsener af en så primitiv og robust karakter, at de kan leve eller bjerge livet i de abnorme betingelser, ja, endog ligefrem hører hjemme i disse forhold, der gjorde livet umuligt for de normale mikrovæsener i samme organisme. Men da disse væsener således hører hjemme i nævnte abnorme forhold, vil det altså sige det samme som, at disse kræver makrovæsenets drikfældighed for at kunne få en for dem normal tilværelse eller et legemligt velvære. Og dette krav udgør altså en slags bevidsthedskraft. Denne kraft oplever makrovæsenet igen som en tørst eller trang til alkoholen eller hvilke andre giftstoffer, det er blevet dets vane at indtage. Dette vil så igen sige, at makrovæsenet har mistet sin evne til at føle naturlig tørst og vil således hele tiden føle en unaturlig tørstfornemmelse. Dets organisme har dermed mistet sin evne til at føle det naturlige begær efter de for samme organisme absolut nødvendige normale fugtigheds- eller vædestoffer.
      At den samme foreteelse principmæssigt gør sig gældende, hvis væsenet vænner sig til at indtage forkerte fødemidler, er selvfølgeligt givet. Her bliver smagsorganerne også forandrede, og væsenet kan vænne sig til at hungre efter eller begære forkerte fødemidler. At dette, at et væsen føler både forkert sult og forkert tørst og samtidig tilfredsstiller disse to abnormiteter, må føre til underminering af organismen og tilsidst gøre denne til et elendigt eller ubrugeligt redskab for samme væsens normale udviklingstrin eller normale mentale standard, er naturligvis en selvfølge.