650. I henhold til ovenstående vil "vinteren" indenfor døgnets kredsløb således være at udtrykke som identisk med tidsrummet fra midnat til solopgang, der jo er det samme som det, vi kalder "natten". Her har vi derfor også den koldeste tid på døgnet. Og i dette tidsrum er livet i størst udstrækning bragt til ro eller befinder sig i hvile. Menneskene sover. Deres legemer udgør, mentalt set, de fysiske bladløse grene og stammer, der skal "overleve" "vinteren" for igen ved "forårets" komme at bringes til at udfolde deres mentale "løvkrone" eller daglige bevidsthedsliv. Men over det trygt sovende væsen er der atmosfære fra "salighedsriget". Der er den samme hvile, ro og fred som den, der hviler over vinterens hvide snemarker, tilfrosne søer og bække.
Tilbage til forsiden
Forrige