645. Men efter forår kommer sommer. Og væsenet træder efter sit "solhverv" (sin helt fuldvoksne og modne tilstand) ind i sit jordlivskredsløbs "sommer", der varer til det samme kredsløbs "efterårsjævndøgn", hvilket, for jordmenneskets vedkommende, vil være at markere ved det såkaldte "støvets år" (omkring halvfjerdsårsalderen). I denne periode er væsenet i sit fysiske jordlivs "sommer". Nu er elskovsmystikken udløst. Væsenet bærer sin blomst og farvepragt. For nogle væsener er det børneflokken, der er de begyndende knopskud og blomster på den kropslige stamme, og forældreglæden, der er de samme væseners lyse mentale sommerglans. For andre væsener er det højintellektuel skabelse eller genial viden og kunstnerisk kunnen, der udgør deres jordlivs højeste sommerudfoldelse eller pragt. Hvad enten det er "forældreglæden" eller "skabeglæden", er det rosens duft, blomstervældets flor eller sommerens bølgende kornmarker, vi her møder i den menneskelige mentalitets jordlivskredsløb. Det er en svag refleks, et svagt genskin af den sollyse "guddommelige verden", der, i form af manddommens fulde kraft og styrke, funkler igennem den modne mands og kvindes øjne og skaber lys og glans i deres blikke.
Tilbage til forsiden
Forrige