641. Ser vi på jordmenneskets mentalitet, kan vi se,
at det, der kulminerer eller har kulmineret i dets bevidsthed er "det dræbende princip" eller med andre ord, alt hvad der kommer ind under begrebet disharmoni, smerte, lidelse, "helvede" eller "mørket".
Ser vi på dyrene, bliver vi vidne til,
at disse væsener endnu slet ikke har bragt "helvede" til kulmination eller "mættelse" i deres bevidsthed, men at de derimod kun er på vej fremad hen imod denne kulmination.
For planterigets væsener er "helvede" eller "det dræbende princip" noget, der endnu hovedsageligt kun er detaljer i den fjerne horisont forude.
Men det kan dog konstateres, at hungeren eller længslen hen imod "det dræbende princips" manifestationsformer er de førende, idet vi ser, at planten netop udvikler sig hen imod at tage "det dræbende princip" i sin tjeneste.
Ja, vi ser endog overgangsformerne, i hvilke planten er ligeså meget dyr som plante.
Vi kan således på plante- og dyrevæsenernes mentalitet og liv se, at den eneste tilfredsstillelse af mental hunger, der kan være tale om i disse væseners zone, er hungeren efter oplevelsen af "det dræbende princips" domæne.
Men et kredsløb kan, som før nævnt, kun eksistere som en kulmination af to kontraster.
Vi mangler derfor her den del af kredsløbet, i hvilket modsætningen til "det dræbende princip" kulminerer.
I den nulevende art af de væsener, vi kalder jordmennesker, ser vi da også, at der bliver flere og flere væsener, for hvem idealet, begæret, lysten eller længslen ikke mere er "det dræbende princip".
Tusinder af væsener kan ikke mere være krigere, jægere, slagtere eller skarprettere, ligesom deres førende eller autoriserede religioner så at sige alle er baserede på at udvikle humanitet og næstekærlighed.
Denne humanitet og næstekærlighed er intet mindre end netop begyndelsen til kredsløbets eller spiralens kontrast til "det dræbende princip".
Humaniteten eller næstekærligheden er således den ny genstand for det fremskredne jordmenneskes kosmiske begær.
Det har passeret kulminationen af "det dræbende princips" zone.
Dets idealer kan kun være kontraster til alt mørke.
Det er på vej ind i spiralens lysregioner, hvilket vil sige, ind i spiralens intellektuelle sfære.
Sjælens lys er jo "intellektualitet", ligesom dens mørke er det samme som "primitivitet".
Medens den primitive sfære af spiralkredsløbet, som her nævnt, udgøres af de fysisk, synlige riger eller zoner: planteriget og dyreriget, til hvilket sidste det jordiske menneske hører, udgøres den intellektuelle sfære, som læserne allerede ved, af zonerne: menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget, hvilket sidste riges stråler eller kræfter skygger ind i den fysiske verden og afstedkommer den realitet, vi kalder "mineralriget".
Symbol 10
Kredsløbsprincippet
Tilbage til forsiden
Forrige