401. Grundet på væsenernes store mættelse af lysregionen drages de med uimodståelig magt mod kontrasterne til nævnte regions oplevelser. For "salighedsvæsenerne" findes denne kontrast absolut kun i deres egne erindringer fra deres oplevelse af deres spirals mørkezone. Denne mørkezone er således på en måde, for disse væsener, blevet en behageligere sfære at tænke tilbage på end den høje verden, de lige har forladt. Mørket er begyndt at blive lys for de nævnte væsener. Hele deres interessesfære bliver derfor nu i stigende grad rettet imod deres egne fortidige oplevelser i mørket. Og hvor er genoplevelsen af disse fortidige oplevelser dog pragtfuld og ejendommelig. "Salighedsvæsenet" ser nu sin fortidige skæbne i hele dens fortsættende detaljeopbygning igennem - ikke et enkelt lokalt fysisk liv - men igennem mangfoldige liv. Det ser således dens sande årsag og virkning, bliver påny vidne til den altbeherskende kærlighedsteknik, hvormed altets og de levende væseners fremtræden åbenbares. I realistiske, strålende "guldkopier" eksisterer hver en detalje fra væsenets fortidige tilværelse i spiralen. Og på væsenets mindste ønske eller bud kommer panorama efter panorama fra dets fortidige tilværelser til syne i levende plastiske former med lyd- og farvevirkninger indenfor den beundrende gudesøns evige "nu". Tænk, hvad det betyder. "Salighedsvæsenet" kan altså i dag, nu i dette øjeblik, hvor læseren læser disse linjer, "vandre" tilbage til fortidige årtier, århundreder, årtusinder, ja, årmillioner og i strålende levende "guldkopier" se sin egen fortidige fortsatte færden igennem disse umådelige "tidsegne" eller "tidskontinenter". Fra sit ophøjede, urørlige, kosmiske stade oplever det, i "salighedsrigets" gyldne materier, levende "kopier" af sine egne fortidige "jungletilværelser", "rovdyrtilstande" såvel som sine mere spagfærdige tilværelser som "planteædende væsen". Det ser sine egne dræbende forfølgelser af andre væsener såvel som sin egen fremtræden som offer for andre væseners tilsvarende morderiske efterstræbelser. Det oplever "kopierne" af dets manifestation af det samme dyriske princips kulmination i dets senere tilværelser som "jordmenneske", hvilket i dette tilfælde vil sige "fostermenneske". Det er jo ikke alle "salighedsvæsener", der har været "jordmenneske", men de har alle måttet gennemgå de primitive stadier, der i øjeblikket betinger, at det jordiske menneske kun er et "foster" til "det rigtige menneske".
      Som før nævnt ser "salighedsvæsenet" i sit fortidige panorama sine tilsvarende fortidige tilværelser kulminere i de dræbende dyriske og krigeriske tendenser. Det ser, hvorledes det har mistet organisme efter organisme som offer for medvæsenernes forfølgelse og had, og hvorledes dette had kom som årsagsbundet svar på dets egen altfor store lyst og villighed til at være med til at befordre død, krig og lemlæstelse over medvæsenerne. Endvidere genoplever det hele sit seksuelle liv i alle dets faser igennem alle tider i indeværende spiral. Det ser sine egne udskejelser og deres virkninger i efterfølgende liv. Det ser, hvorledes det med sine laster har nedbrudt det ene fysiske legeme efter det andet og dermed gjort sine talentkerner i overbevidstheden defekte, og hvorved det igennem hele perioder har mistet evnen til at bygge nye fysiske legemer op i normal form. Det ser derfor videre her, ligeledes i "guldkopierne", hvorledes det har måttet leve hele perioder i defekte og unormale legemer og for sine medvæsener fremtrådt i de tilsvarende unormale eller defekte tilstande, vi kalder "sindssyge", "åndssvaghed" og andre former for sjælelige og fysiske defekter. Det ser også, hvorledes disse defekter igen skabte i dets overbevidsthed en vis immunitet overfor de laster og udskejelser, som var defekternes sande årsager, så det efter endt helbredelse eller opnåelse af normale evner igen kun kunne fremtræde i en forædlet skikkelse, ja, stundom som forbilledlig model eller idealvæsen for medvæsenerne.