399. Men det er ikke alene den erfarede fuldkomne konsekvens, som de mørke oplevelser efterlod i væsenets bevidsthed, der gør genoplevelsen af de fortidige sekler i "det dræbende princips" zone lysende. Den omstændighed, at de dræbende materier er den åndelige verdens "uædle" "metaller" og ligesom de jordiske uædle metaller er letforgængelige eller uholdbare, bevirker jo, at de dele af individets oplevelser i den mørke zone, der var bygget op af den åndelige verdens "ædle" "metaller", hvilket vil sige sympati eller kærlighed til medvæsenerne, bliver tilbage. Ligesom det jordiske guld ikke kan forgå ved rust, således kan de, i de "ædle" "metaller" fremtrædende dele af individets fortidige oplevelser i dyreriget eller "helvede", heller ikke forgå, men bliver endog mere lysende og funklende tilbage, alt eftersom de bliver befriet for de "rustende" eller letforgængelige materiers tildækning. Det er denne omstændighed, der allerede her på det jordiske plan bevirker, at "tiden læger alle sår".
      Det er en kendsgerning for de fleste, at erindringerne altid stråler i et skønnere lys end den virkelighed, de er en genoplevelse af, og at dette lys er desto stærkere, jo større tidsrum der er hengået imellem denne virkelighed og dens genoplevelse i form af erindringer. Alle erindringer i "salighedsriget" vil derfor være overordentligt lysende. De er jo alle genoplevelser af liv og detaljer fra svundne tider. I nævnte rige eksisterer ingen bevidste "nyoplevelser". Væsenet her er jo ikke dagsbevidst i den "ydre verden". Alle dagsbevidste oplevelser her kan derfor udelukkende kun være erindringer eller genoplevelser af allerede tidligere oplevede tilstande.