398. Her, i individets egen store private verden eller levende guldkopi af verdensaltet, har det helt andre forudsætninger for at kunne bedømme sine fortidige situationer, end det havde den gang, det oplevede situationerne i den "ydre verden". Det har jo siden den gang nu "fuldkommet løbet" og set den guddommelige mening og hensigt med væsenernes skæbner, ligesåvel de ulykkelige som de lykkelige. Det har i sit "fuldkomne løb" igennem spiralens helhed fået lejlighed til ved selvsyn at se de virkelige konsekvenser af livets ubehageligheder og set, at de samme konsekvenser i virkeligheden til slut blev de himmelske verdeners oplevelse. Så snart det nu i sin ophøjede tilstand vandrer tilbage i tidens umådelige sekler og ser sig selv i alle sine underliggende situationer som redskab i "det dræbende princips" tjeneste, dets genoplevelse af sit egoistiske og lidelsesfrembringende væsen både som dyr og jordmenneske, som rovdyr og kriger, som røver og morder, da det levede i spiralens lavere zoner, forfærdes det ikke mere, det føler ikke mere nogen fortrydelse, anger eller bøn om tilgivelse, thi sligt er jo netop den konsekvens af mørket, det forlængst har passeret. Det var jo netop denne passage, der gav adgang til de himmelske verdener.