Oplevelsen af "salighedsriget". Alt er her fremtrædende i mentalt sølv- og guldmateriale. "Salighedsriget" er en ekstra bekræftelse på den guddommelige erkendelse "alt er såre godt"
397. Men denne "fortid" er, for "salighedsrigets" ordinære væsener, så at sige hele den oplevede spiral, hvilket igen vil sige, oplevelserne fra dens fem store forudgående riger: "planteriget", "dyreriget", "menneskeriget", "visdomsriget" og "den guddommelige verden". Dette umådelige terræn i tid og rum er nu, gennem individets kulminerende hukommelsesevne, blevet et samlet domæne, er blevet et umådeligt rige, i hvilket gudesønnen er blevet konge eller absolut enehersker. Alle dens medvæsener, alle oplevelsers detaljer fra nære og fjerne tider indenfor spiralens område er henholdsvis undersåtter og provinser i denne store eventyrverden, som Guddommen her har skænket sin søn. Alt, hvad væsenet i spiralen har oplevet, glæder, sorger, medgang og modgang, alt, hvad det har tænkt, alt, hvad det i mørket har lidt og selv ladet andre lide, eksisterer her kopieret i funklende og strålende materier. Brodden er taget af de mørke detaljer. Det kongerige, guden har givet sin søn, er ikke fyldt med urostiftende væsener, tankeklimaer eller ting. Det er, som om Guddommen har lagt hele sin altgennemtrængende kærlighedskåbes enorme vælde over sin gave. Selv de værste oplevelser fra fortidens mørke, fra væsenets passage igennem spiralens "helvede": dyreriget eller "det dræbende princips" zone, er her fremtrædende i funklende sympatimaterier, er kopieret eller genskabt i den mentale verdens allerædleste stoffer, er fremtrædende i de himmelske verdeners uforgængelige "sølv-" og "guldmateriale" - herfra navnet "guldkopier". I denne overjordiske glans ser væsenet nu sine tidligere tilværelsers verdener, kloder og himmellegemer, kontinenter, have, sfærer og tilstande, alt efter sit ønske. Dets oplevelse her i "salighedsriget" adskiller sig altså fra dets oplevelse i den "ydre" verden derved, at den er en genkendelse af allerede oplevede ting, medens den i den sidstnævnte verden består af helt nye og fremmede ting. I "salighedsriget" oplever det absolut ikke nye ting udover dette ene, at det i overdådigt fylde får en ny absolut urokkelig stadfæstelse af Guddommens egen livserkendelse, der er udtrykt i det evige ord: "Alt er såre godt".
Tilbage til forsiden
Forrige