Livets Bog, bind 2
"Mineralriget" opstår, men er ikke nogen "livløs" verden
394. Udadtil betjener individet sig nu, som vi senere skal komme tilbage til, kun af "instinktenergien" og den begyndende "tyngdeenergi", der efterhånden udløser sig i de fysiske funktioner eller skabelsesprocesser, der tilsammen senere kommer til at udgøre det, vi her i den jordiske verden kalder "mineralriget".
      Da dette riges energifunktioner udadtil således kun udtrykker ubevidste funktioner, idet væsenernes dagsbevidste energiudfoldelse er rettet indadtil i deres egen ensomme erindringsverden, er "mineralriget" i stor udstrækning, af de jordiske mennesker, opfattet som en "livløs" verden. Men denne betragtning har altså ikke noget som helst med virkeligheden at gøre. "Mineralriget" er ikke nogen livløs verden. Dens funktioner eller bevægelsesarter er alle identiske med bevidsthedsmæssige automatfunktioner, hvilket vil sige, at de er urokkeligt baseret på "C-viden". Da "C-viden", i henhold til min bog "Logik", 94. Kapitel, er det samme som "vanebevidsthed", og "vanebevidsthed" forudsætter forudgående vågen dagsbevidsthed, og denne er identisk med selve "livet", bliver "mineralrigets" såkaldte "døde" funktioner i sig selv, for den udviklede forsker, her urokkeligt synlige som identiske med "bevidstheds-" eller "livsfunktioner". "Mineralrigets" eksistens er således ligeså absolut et resultat af forudgående vågne dagsbevidsthedsfunktioner som de realiteter, der er skabt på basis af menneskehånd. Ligesom huse, maskiner, befordringsmidler, klæder og andre af menneskene fremstillede nyttegenstande er uomstødelige beviser for disse menneskers forudgående eksistens, således er også en hvilken som helst energikombination i "mineralrigets" fremtræden et uomstødeligt bevis for en forudgående eksistens af et bevidsthedsmæssigt ophav. Og vi kommer således også her til den kendsgerning, at døden er en illusion, medens livet udgør den allestedsnærværende absolutte virkelighed.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination