390. De, der ikke kan følge med her, er de, der ikke kan se retfærdigheden i "uretfærdigheden". De ser endnu sig selv som martyrer overfor ubehagelighederne i deres skæbne og fordømmer indtil en vis grad medvæsenerne som ophavet til disse. De har endnu ikke nået den hjertets renhed, igennem hvilken de kan "se Gud". Men også deres tid vil komme. Også de skulle blive "ét med Faderen", opleve deres livs evighed og deres egen storhed som tidens og rummets herre, altsammen netop i kraft af grundenergiernes evige kombination i spiralen og de herpå baserede himmelske verdeners eksistens, som de i dag fornægter. Det er en lykke for dem, at de ikke er blevet borte for Guddommen, således som Guddommen er blevet borte for dem.
      Men det er ikke alene evnen til at føre fortiden ind i "nuet", der er fremragende i "den guddommelige verden". Her eksisterer også en udpræget evne til at føre "fremtiden" ind i det samme "nu", men begrundelsen herfor er for omstændelig til at kunne fremføres her. Jeg må derfor, angående denne oplevelsesform, henvise læserne til senere afsnit i "Livets Bog".