386. De levende væsener i "den guddommelige verden" skal altså ikke rejse for at komme til venner og bekendte eller for at komme til steder og tider. Det er kun i den fysiske verden, at sådant forekommer, idet dette "at rejse" i virkeligheden kun består i en flytning af væsenets fysiske organisme. Men da det i den højeste verden ikke benytter sig af grov fysisk materie, men har en organisme af direkte tankelystrende materie, og dets overbevidsthed er det "faste punkt" for denne materie, kommer dette "at rejse" i den himmelske verden lige netop til at opleves eller fornemmes som en modsætning til dette "at rejse" i den fysiske verden. Dette vil altså sige, at i spiralens højeste sfærer føler jeget sig som det "faste punkt" i universet, den samme fornemmelse som guden må føle. Dette vil igen uvægerligt resultere i, at ingen bevægelser kan berøre selve jeget, men udelukkende kun materien. Følgelig må da al oplevelse blive denne, at materierne, hvilket vil sige verdenerne, væsenerne, alt det skabte, alt, hvad der eksisterer i stof, kommer, som vi før beskrev, til jeget, og jeget ikke til materierne. Det er den højeste oplevelse af majestæt. Det er oplevelsen af at have "fuldkommet løbet", hvilket i dette tilfælde altså vil sige, at have tilendebragt spiralens to afsnit: "indvikling" og "udvikling".
      Væsenerne her i "den guddommelige verden" kulminerer altså i udviklingens slutresultater. Her åbenbares den allerhøjeste form for blomstring af liv. Materien lystrer væsenets mindste bud eller ønske. Dets skabeevne er kulminationen af fuldkommenhed. Dets organisme eller legemsform er her variabel i det uendelige. Det er vokset frem til den tankemanifestationens fuldkomne klarhed, den skabelsens renhed og evners mangfoldighed, der gør væsenet til opfyldelsen af det af guden tilsigtede mål. Jo, gudesønnen er her i ordets allerdybeste forstand, ved sin skabekrafts velsignelse, blevet "frugtbar", og ved sin organismes variationer "mangfoldig", og igennem sin "væren ét med Faderen" en "opfyldelse af jorden" (lovene) og har dermed gjort sig verden, hvilket vil sige materien, "underdanig". I sandhed, det levende væsen er her, indtil hundrede procent, fremtrædende i "Guds billede efter hans lignelse".