Livets Bog, bind 2
"Den guddommelige verdens" kloder eller himmellegemer. Væsenerne befinder sig i Guddommens mentalitet. Det jordiske væsen og det himmelske
383. I den jordiske tilværelse er denne viden eller erkendelse af det levende væsens højeste identitet mere eller mindre ukendt og kan, som i det tidligere nævnte, i det højeste kun forekomme som mystik, når man fraregner profeterne, der hører ind under en kategori af væsener, der mere eller mindre har, eller har haft, "kosmiske glimt" af de højere verdener, ja, der har måske været enkelte indenfor nævnte gruppe væsener, der har haft permanent "kosmisk bevidsthed". Jeg tænker her på "verdensgenløserne".
      Det daglige liv i spiralens højeste verdener bæres altså af "kosmisk bevidsthed", hvilket jo er det samme som "den hellige ånd", der igen er det samme som de tankeformationer eller bevidsthedsnuancer, der udgør den allerhøjeste harmonisk, kosmisk-kemiske sammensætning af grundenergierne. Det er selve intellektualitetens, hvilket vil sige forstandens og kærlighedens kulmination. Det er oplevelse af et liv, fuldkommengjort ved væsenets allerhøjeste udnyttelse af intelligens til fordel for manifestation af uselviskhed, og i kraft af hvilken guddommelig indstilling, det kun kan befinde sig i selve Guddommens mentalitet. Det har gjort sig verden underdanig. Gudens visdom, ønsker, magt og kærlighed er blevet dets egen mentalitet. Uhindret af tyngdelove eller dræbende eksplosioner, såvel indeni som udenfor det selv, men med materien lystrende dets mindste tanke, bliver væsenet her en strålende oplevelse for det selv og andre.
      Den klode eller verden, det nu har til hjemsted, opleves kun som en zone eller sfære, indenfor hvilken enhver manifestation, der ikke udgør en hundrede procents opfyldelse af kærlighedslovene, er en total umulighed. Ligesom et fysisk organisk væsen, f.eks. et jordmenneske, ikke kan fortsætte eller leve sit fysiske liv i et bål og således ikke vil kunne leve det samme liv på solen som på jorden, således kan et væsen fra underliggende riger eller sfærer i spiralen heller ikke leve disse underliggende sfærers liv på "den guddommelige verdens" "kloder" eller "himmellegemer". Da disse højeste verdener i spiralen ikke er af fortættede materier, er de i sig selv usynlige. Deres eksistens eller tilstedeværelse markeres for deres beboere kun som en sfære af opfyldelse af de mentale love eller betingelser for materiekombinationer eller sammensætninger, der skal til, for at samme materie netop kan være af en sådan natur, at den lystrer den vilje- og tankeføring, der udgør livsbetingelse for væsener, der frigjort af fysisk materie kulminerer i intellektualitet og kærlighed. Kloderne eller verdenerne i spiralens intellektuelle afsnit er således ikke synlige eller fortættede faste verdener, således som kloderne i spiralens uintellektuelle sfære. De er alle af mental art. Og da "overbevidstheden" er den mest koncentrerede mentale detalje, der eksisterer, bliver den således udgørende det absolut "faste punkt". Men såvel den, som de andre mentale materier, er her i sig selv usynlige og får først farve, form eller detaljering med den reaktion i materien, som jeget igennem sit ønske eller begær afstedkommer. Alt, hvad der er synligt, er således kun en vekselvirkning imellem "overbevidstheden" og materien. Det er egentlig det samme, der forekommer i den fysiske verden. Her er livets oplevelse også identisk med en vekselvirkning imellem individets "overbevidsthed" og materien. Men her er væsenet ikke bevidst i sig selv, kender ikke sin "overbevidsthed". Hele dets fremtræden er derfor i en overvældende grad baseret på automatfunktioner, opelsket eller udviklet i fjerne fortidige perioder i en anden spirals intellektuelle sfære, det, på grund af elementær hukommelse, ingen erindring har om. Intet under at det her er helt borte fra sig selv, tror sig identisk med materien, tror sig stående eller faldende med den. Det er i virkeligheden et kosmisk "foster" i svøb. De faste permanente fysiske organismer eller legemer udgør dette svøb. I den intellektuelle del af spiralen er væsenet vokset ud af dette svøb. Her er det bevidst i sin egen identitet og oplever sig frigjort af materien. Dets liv er her i allerhøjeste grad baseret på vågne "dagsbevidsthedsfunktioner". Dets automatisme er her latent.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination