381. For at forstå, hvorledes en tilværelse, baseret på en sådan form for oplevelse, fornemmes, må man i tanken fjerne den faste fysiske materie, som man her i dyreriget har til bærende underlag for sin eksistens og fremtræden. Når man fjerner denne materie, vil man naturligvis i første instans forestille sig at "falde ned". Alt her i den fysiske verden falder, indtil det netop møder et eller andet fast underlag. Alle bevægelser er udelukkende identiske med et sådant fald. Men dette er, som før nævnt, betinget af jordklodejegets permanente vilje til livet. Denne vilje eksisterer som automatfunktion, hvilket jo er absolut nødvendigt for reinkarnationsprincippet i sin kulmination eller væsenernes indkapsling i permanente legemer af faste, fysiske materier. Men i "den guddommelige verden", hvor de permanente legemer ikke eksisterer, grundet på at reinkarnationsprincippet her er latent og ikke forekommer i faste eller permanent bundne materier, eksisterer der heller ikke faste kloder, ja, end ikke en eneste fast ting af nogen slags. Vi er helt udenfor skabelsens begyndelse. Vi er i selve skaberens allerinderste kerne. Vi er bag alle organismer eller legemer. De eksisterer jo heller ikke her. Jeget er her i sin egen absolutte verden kun udstyret med sin "overbevidsthed". Men denne er jo en hundrede procents automatfunktion, ledet og styret i kraft af det i samme "overbevidsthed" boende "skæbneelement" med dets indhold af myriader af "talentkerner". "Overbevidstheden" uden "underbevidsthed" og dermed uden "dags-" og "natbevidsthed" giver ikke individet evne til nogen som helst form for oplevelse af livet. Derfor vil jeget ustandseligt være knyttet til sin "underbevidsthed". Der vil således aldrig eksistere noget tidspunkt, hvor det er uden "dags-" eller "natbevidsthed", hvilket altså igen vil sige, at det aldrig på noget tidspunkt er eksisterende uden at opleve livet. Denne oplevelse består igen udelukkende i at skabe, hvilket er det samme som at kombinere materie. At kombinere materie er det samme som at udfolde bevægelse. Bevægelse er det samme som at flytte materie. At flytte materie sker kun på basis af energi eller kraft. Kraft er i sin højeste kosmiske analyse en bevidsthedsegenskab. Da bevidsthedsegenskaber igen kun kan være knyttede til et jeg, bliver dette således det "faste punkt" for al materie, for al bevægelse, al skabelse eller oplevelse.
      At væsenerne ikke oplever dette i den fysiske verden, beror jo på, at oplevelserne her kun sker indirekte. Denne indirekte sansning har sæde i organer af fysisk materie. Da de samme væsener endnu ikke kan sanse kosmisk, fornemmer de den indirekte sansning som direkte, idet de tror sig identisk med den materieansamling, der udgør deres fysiske legeme. Og for fysiske legemers vedkommende må der et underlag af fastere materie til for at bære. Fysiske materier må således hvile på andre fysiske materier. Og da de nævnte væsener kun kan sanse i den fysiske verden, kender de ikke noget til denne deres egen guddommelige ophøjethed, at det er deres "overbevidsthed" eller jeg, der bærer materien og ikke materien, der bærer jeget.