Livets Bog, bind 2
Det "faste punkt" eller underlag for det levende væsens fremtræden i de højeste verdener er dets jeg og overbevidsthed. Dette "faste punkt" er mystik i det jordiske menneskes hjemstedszone, hvor materien er altdominerende og tilslører væsenet for det selv. Det erkender "det skabte" uden at erkende en "skaber"
380. Med hensyn til væsenernes organismer eller legemer i "E-spiralens"* "visdomsrige" og "guddommelige verden", da er disse ligeledes af en for deres ophavs tænkeevne eller tankekoncentration direkte opløselig natur. Men hvad så med mikrovæsenerne i disse væseners organismer? - Disse organismer er jo identiske med de kloder eller verdener, på hvilke "D-spiralens" højeste væsener har hjemsted.
      Vi har allerede berørt, at disse væsener er frigjorte af materien, idet denne direkte lystrer tanken, når væsenerne befinder sig i denne del af spiralen. Som følge heraf bliver væsenerne således hver især deres eget "tyngdepunkt". Medens underlaget eller det "faste" punkt for væsenerne i den fysiske verden udgøres af de faste eller tunge materier, vil underlaget eller fundamentet for væsenernes fremtræden i "den guddommelige verden" udelukkende være væsenernes eget højeste "selv". I den fysiske verden kender væsenerne ikke engang dette "højeste selv". Dyret er i sine første udviklingsstadier kun bevidst i verden uden omkring det. Selv hos det jordiske menneske finder man endnu i meget stor udstrækning total uvidenhed om væsenernes tilværelse udenfor den jordiske "dagsbevidsthed". Væsenernes inderste højeste natur er mystik. Materierne, formerne, de fysisk synlige, følelige og hørlige kombinationer er altdominerende. Hvad der ikke er vejeligt eller måleligt, hvad der ikke har fysisk tyngde eller fasthed, er uvirkeligt for væsenerne i spiralens anden zone. Væsenerne her lever, tænker, handler, græder og ler, de mages, tager til ægte, elsker og hader. Livet opleves, uden at man kender noget som helst til det, der oplever livet. Alle facitter, der ikke er baseret på tal, tid og rum, erkendes som "uvidenskabelige", kan i det højeste kun eksistere som "trosdogmer". Væsenernes kendskab til tilværelsen er her udelukkende kun et kendskab til materie og atter materie eller stof i det uendelige. Alt er her begravet i materie, også de levende væseners viden om deres egen, over al materie hævet, høje identitet som udødelig gudesøn. De tror sig selv identiske med deres fysiske legemer, hvilket altså vil sige, tror sig identiske med en bestemt ansamling fysisk materie, tror det er den, der tænker og handler. Skønt det er en hundrede procents modsætning til alle virkelige kendsgerninger eller erfaringer, de oplever, bliver deres erkendelse således i virkeligheden den, at det er materien eller stoffet, der skaber. I sin virkelige konsekvens vil dette altså sige, at det er "det skabte", der skaber "skaberen". Dette har igen til yderste konsekvens, at alle ting "skaber sig selv". Men en erkendelse, en videnskab, der er baseret på denne hundrede procents modsætning til virkeligheden eller det absolutte, er ikke videnskab, den er hundrede procents "overtro" og gør det til kendsgerning, at det jordiske menneske og alle øvrige væsener i dyreriget er længst borte fra virkeligheden og dermed fra sandheden og Guddommen. De kender ikke dem selv. De oplever kun materie. De er uden virkelighed. De lever i en "skyggernes verden". Vi er her i "dødens rige" og oplever en tilværelsesform, der udgør den totale modsætning til livet i "den guddommelige verden". Her kender man tilværelsens dybeste detaljer. Her er livet ikke mystik. Her oplever og erkender man enhver form for materie for det, den er, nemlig: tankemateriale for jegets kosmiske kemi eller den proces, igennem hvilken det skaber sin manifestation eller tilsynekomst, tilfredsstiller sine begær eller ønsker. Væsenerne kan derfor ikke her, således som i den fysiske verden, blive illusioneret til at tro på den inkonsekvens, at det er materien eller "det livløse", der skaber "det levende". Her oplever man direkte, at det er "det levende", hvilket vil sige jeget og dets "overbevidsthed", der i virkeligheden er det faste underlag for hele tilværelsen og derfor også for materien. I "den guddommelige verden" og øvrige intellektuelle del af spiralen er, som før nævnt, alt det, man her i den fysiske verden føler som væsenets inderste kerne: bevidstheden, blevet det udvendige, blevet det synlige, bærende, faste fundament.
 
____________
* "C-spiralen" er rettet til "E-spiralen".
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination