377. Først og fremmest må man lære at forstå, at tyngdepunktet mærkes på en hel anden måde i "den guddommelige verden" end her i den fysiske. I denne sidstnævnte verden udgør det, vi udtrykker under begrebet "vægt", en altdominerende faktor. Enhver ting "vejer" noget og får sin plads i den fysiske tilværelse alt efter sin vægt. De mest fortættede materier, hvilket vil sige, de, der er koncentreret på det mindst mulige pladsområde, er tungere end de, der er fordelt på det størst mulige område. De tunge materier bliver derfor underlaget, eller i ordets virkelige forstand, "fundamentet" for de lettere.
      Da al fortættelse af materie er baseret på "følelsesenergi", er der således mere følelsesenergi repræsenteret i de tunge materier end i de lettere. Men da "følelse" jo er en mental energi, hvilket vil sige, er en bevidsthedsudfoldelse, og denne igen kun kan eksistere i kraft af "vilje", og "vilje" igen er det samme som begær, bliver det her synligt, at materiernes vægt, deres grad af fortættelse eller fortyndelse er udtryk for en tilsvarende grad af begær, hvilket altså vil sige, en tilsvarende grad af "villen" eller "vilje". Det bliver således her til kendsgerning, at den tunge granit i jordens dyb såvel som den lette sky på himlen, er et produkt af et levende væsens ønske, er en viljeudfoldelse hos en "gudesøn". De fysiske materiers variationer omkring os, klodernes tilblivelse, de lysende solbyer, stjernetåger eller mælkeveje, såvel i mikrokosmos som i makrokosmos, og alt hvad der i dag findes i dem, er udtryk for bevidsthedsfunktioner, baseret på tanke- og sjæleliv ligeså naturligt og selvfølgeligt som vort eget hjerteslag og blodomløb. Alt er bevidsthed. I sandhed, det evige ord: "Guds ånd svævede over vandene", er her ved at blive til virkelighed, til kendsgerning, til videnskab for det levende væsen.