376. Da vi i de overjordiske verdener netop befinder os i tankernes eget hjemsted, hvilket vil sige, at alle detaljerne i nævnte verdener er væsenernes tanker eller tankeudfoldelser, og her ikke eksisterer nogen fortættet fysisk materie, igennem hvilken de først skal manifesteres for at blive synlige, vil væsenernes bevidsthedsliv således her virke direkte på medvæsenernes sanser. Når man med sine egne mentale legemer direkte kan sanse eller opleve medvæsenernes bevidsthedsudfoldelse, behøver man jo ikke at få denne udfoldelses detaljer "fortalt" igennem tunge fysiske ord i form af "skrift" eller "tale". Denne, for det jordiske menneskes hjemstedszone så absolut nødvendige foranstaltning er her i "den guddommelige verden" af et så tilbagelagt stadium i udviklingen, at den i forhold til "den guddommelige verdens" almengældende naturlige korrespondance mellem væsenerne er ligeså primitiv som fiskenes i oceanet i forhold til de jordiske menneskers samtaler og de dermed forbundne forståelsesmuligheder. At skulle skildre denne, "den guddommelige verdens" indbyggeres indbyrdes korrespondancemuligheder for det jordiske menneske, kan måske symbolsk udtrykkes at være ligeså vanskelig en opgave som at forklare menneskenes meget omfattende meddelelsesevne eller skrive- og talebegavelse for fiskene. Så læserne må forstå, at den fortolkning af de himmelske verdener, jeg her har begyndt, er yderst elementær og kan ikke i nogen måde være et fyldestgørende udtryk for den overjordiske fuldkommenhedens og kærlighedens stråleglans, hvormed disse verdener i virkeligheden overskygger hele universet. Jeg kan jo her kun fortolke realiteter, der er en direkte konsekvens af den udviklingsretning, som er en kendsgerning i jordiske zoner. At afvige herfra ville kun betyde, at jeg kom ind på realiteter, jeg her på jorden kun ville kunne finde meget svage bekræftelser på, ja så svage, at der på disse ikke kunne opbygges en bevisførelse af en så dominerende karakter som den, der skal til for at overbevise det jordiske menneske. Min beretning ville således blive af så høj en kosmisk natur, at den umuligt ville kunne forstås af nævnte væsen og følgelig måtte være umulig at docere som videnskab for samme væsen. Min beretning ville så kun komme til at eksistere som et skønt, men tilsyneladende uvirkeligt eventyr, der ville danne grundlaget for en ny trosreligion.
      Men den tid er forbi, da væsenerne skal leve på tro. Nu kan deres frigørelse kun baseres på absolut viden. Og jeg er derfor nødsaget til at begrænse min beretning om de himmelske verdener til de felter, der kan påvises som en direkte matematisk følge af det jordiske menneskes tilværelse, dets liv og levned af i dag. Derfor er det, jeg allerede har sagt, og det, jeg vil komme til at udtrykke om de samme verdener i fortsættelsen af "Livets Bog", kun ting, der igennem menneskenes egne erfaringer kan bevises som urokkelige matematiske led i verdensaltets evige kredsløb. Og i overensstemmelse hermed skal jeg fortsætte min skitsering af væsenernes indbyrdes korrespondance i det femte spiralrige eller den højeste himmelske sfære.