372. I en verden, hvor materien således direkte former sig efter tankens mindste bud, bliver den indbyrdes korrespondance mellem væsenerne naturligvis også af en hel anden og langt fuldkomnere natur, end den man kender i de tunge materiers sfærer. Når det jordiske menneske skal meddele andre væsener sit hjertes inderste dyb, kan det kun ske på en indirekte måde. Det er selv begravet eller indhyllet i tunge, fysiske materier, og kan kun meddele eller afsløre sig ved at sætte disse i svingninger, hvilket vil sige udforme disse materier, så de bliver symboler for, eller kopier af, de tankeformationer eller tankebilleder, det ønsker at åbenbare eller afsløre. Men da den tunge fysiske materie ikke på nogen måde direkte kan lystre tanken, må det levende væsen ad andre veje få denne materie til at lystre. Dette sker netop ved, at tanken direkte bearbejder de åndelige materier, hvilket vil sige de intellektuelle grundenergier. I disse former materien sig, som allerede nævnt, på tankens bud. Disse udformninger af den intellektuelle materie kalder vi her på det fysiske plan "idéer". Disse "idéer" kan blive af en temmelig stabil karakter, idet den tankekoncentration, hvilket vil sige, det ønske eller begær, på basis af hvilket nævnte idéer eksisterer, kan blive af en permanent natur, kan blive til vanebevidsthed og dermed til automatfunktion. Dette vil igen sige, at vedkommende tanker eller idéer opretholdes af individet, uden at dette behøver at være permanent hjernemæssig bevidst i denne funktion. Et resultat af denne funktion er således de psykiske organismer, der jo er det samme som individets åndelige eller sjælelige legemer. Her i "Livets Bog" udtrykkes disse legemer som "underfysiske". De har i samme bog fået navn efter den underfysiske materie, i hvilken de hver især er skabt. Og vi har allerede lært disse at kende under begreberne "instinktlegemet", "intelligenslegemet", "intuitionslegemet" og "hukommelseslegemet". Disse legemer er alle af en underfysisk natur. De andre legemer "tyngdelegemet" og "følelseslegemet" er i følge deres identitet, som henholdsvis udgørende varme- og kuldelegeme eller som en mellemting heraf, at betragte som "fysiske" legemer.
      Som vi allerede har lært, bærer de underfysiske legemer "natbevidstheden" og de to andre legemer "dagsbevidstheden" hos det jordiske menneske. Endvidere eksisterer, som også tidligere berørt, "overbevidstheden", der bæres af individets "evighedslegeme", i hvilket dets "skæbneelement" og "talentkerner" eksisterer og som her i "Livets Bog" også er udtrykt under begrebet "X2".