Livets Bog, bind 2
Det jordiske menneske og intuitionsenergien eller den hellige ånd
367. Da det jordiske menneske undertiden kan have øjeblikke, under hvilke det kan komme i en situation, hvor der midlertidig kan være en harmonisk ligevægt imellem "følelses-", "tyngde-" og "intelligensenergien", kan det i en sådan situation få "intuitionsoplevelser". Det kommer derved i besiddelse af facitter eller en viden, der ligger over dets daglige horisont. Da det endnu ikke har nået et sådant udviklingsstadium, at energiernes harmoni i bevidstheden er permanent, og det derfor er selvisk, og dets "intelligensenergi" må være optaget heraf, vil det ikke være i stand til at klargøre for sig selv eller andre sine intuitive oplevelsers videnskabelige dokumentation eller begrundelse. Dette forhindrer naturligvis ikke, at et sådant menneske undertiden forsøger at udrede de nævnte oplevelser alligevel, men denne udredning bliver som regel kun til fanatisme og har intet med virkelig intellektualitet at gøre.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination