366. Da "intelligensenergien", således som det fremgår af symbolet, her er kulminerende, og denne energi igen udgør den absolutte hovedbasis for bevidst tænkning, bliver individets anelses- eller instinktbevidsthed her reduceret til det mindst mulige. Vi ser da også, at "instinktenergien" her kun eksisterer i latent form. Den bevidste tænkning, hvilket vil sige analyseringsevnen, eksisterer her i sin højeste fremtræden. Da ethvert i "visdomsriget" hjemmehørende væsen har tilbagelagt spiralens mest primitive eller uintellektuelle zoner, og der høstet kulminationen af erfaring for resultaterne af disharmonien med livslovenes overholdelse, og dets hukommelse samtidig begynder at blive betydningsfuld, vil dets evne til at kunne drage intellektuel nytte af disse fortidige mørke erfaringer ligeledes her kulminere. Dets ræsonneringsevne er blevet til genialitet, hvilket vil sige, at dets analyser er blevet hundrede procents i kontakt med virkeligheden. Og da dets vilje er baseret på denne kontakt, bliver hele dets fremtræden og stråleglorie tilsvarende hundrede procents intellektuel blændende.
      Og virkningen heraf forhøjes endnu mere, idet der side om side med denne blændende viljeføring eksisterer en fremragende intuition i væsenets bevidsthed. "Intuitionsenergien" er her i sit andet stadium for opadgående tilstand. Den er livets højeste intellektuelle energi. Den er, som tidligere berørt, materiale for "den hellige ånd". Nævnte ånd er igen det samme som livets eller tilværelsens, universets eller verdensaltets "fundamentalvidenskab". Dens idemateriale og tankeformationer udgør Guddommens egen viden om sig selv, universet og tilværelsen. Ved hjælp af "intuitionsenergien" kan de levende væsener i tilværelsen få personlig adgang til denne Guddommens egen viden.
      Denne videns tankeformationer eksisterer kun i form af meget koncentrerede ideer, der udtrykker nævnte videns hovedfacitter. Når individet i sin udvikling når frem til at kunne anvende "intuitionsenergien" i sin bevidsthed, vil det således kun være disse hovedfacitter, det har adgang til. Den rent lokale detaljering af disse facitters begrundelse, bevisførelse eller udregning fås derfor ikke igennem intuitionen. Denne bevisførelse må det, af "den hellige ånd" overskyggede væsen, selv udregne, selv finde grundlag for i selve tilværelsen eller i de levende væseners eget praktiske, fysiske og åndelige liv. Adgangen hertil sker således udelukkende på basis af væsenets intelligensevne og ved hjælp af "intelligensenergien". Men en sådan udnyttelse af intelligensevnen og den fjerde grundenergi er dog først mulig eller af virkelig betydning, når individet ved hjælp af "følelse" og "intelligens" behersker "tyngdeenergien" harmonisk, så bevidstheden ikke mere forstyrres af nævnte energis mere eller mindre ubundne eksplosive natur, dens udløsninger i form af alle selviske manifestationer eller dræbende, lemlæstende og sindsødelæggende begær efter position i ære, magt og rigdom. Først når individet er færdig med disse primitive begær, og uselviskheden eller kærligheden til medvæsenerne er blevet den førende livsenergi, er intelligensen fri og brugbar for individets tilegnelse af udredningen af dets da tilstrømmende intuitionsoplevelser.